26. august 1992

(Grækenland — øen Simi — Panormiti)

(Panormiti er den Hellige Michael.)

(Jeg rejste til en lille ø, som blev kaldt Panormiti, og blev der i 4 dage. Der er meget få huse her, men der er et dominerende Kloster samt Sankt Michaels Kirke. Hans ikon er i menneskelig størrelse og dækket helt med sølv. Det er et mirakuløst ikon. Jeg følte mig kaldet til at gå derhen, så jeg gik hen for at bede og bede Sankt Michael om hans forbøn.

Klokken 8 den morgen. inden jeg rejste til Panormiti, viste Jesus sig i et drømmesyn. Han tillod mig ikke at se på Ham, Han ønskede kun, at jeg følte Ham. Han stod ved min højre side, og just da lagde Han Sin venstre Arm omkring mine skuldre. Med det samme følte jeg Guds varme trøstende beskyttelse. Min sjæl frydede sig! Han tillod mig at røre Sin venstre Hånd, som holdt mig: Jeg følte enhver af hans Fingre. Så tillod Han mig at røre Sit Hjerte med min venstre hånd, Sit skæg, og en del af Sit Hellige Ansigt; ethvert af disse sekunder gav min sjæl en ubeskrivelig trøst, fred, glæde, og jeg blev rolig. Han behøvede ikke at tale. Hans nærvær, som var så nær mig, fortalte mig alt. JEG ER er med dig.)

(Senere den dag.)

Min Fred giver Jeg dig;

vær tålmodig, som Jeg er tålmodig; Faderen elsker dig, og har betroet dig denne opgave; tro ikke, at Jeg ikke er klar over dens vægt; Jeg er din Ægtefælle, som vil sørge for dig,1 trøste dig og forblive tro imod dig; du er tavlen, som Faderen skriver på, og på denne tavle skrives Faderens og Min Kærlighedshymne; tro ikke, at den Allerhøjeste ikke kan finde en måde at udføre sin Plan blandt dit folk;2 Han vil komme tilbage til Sin Vingård med Ild og gøre det forbi for dens lejere, som havde fået Vingården helt frit, og give Den til andre, fordi de ikke havde bevaret Den, men lagt Den øde; Jeg har gennem årene advaret dem ved at sende dem Mine tjenere til dem, men de dræbte dem alle;3 i dag siger Jeg jer sandeligt: ”den sten, som bygmestrene forkastede, er blevet hovedhjørnestenen”;4 i dag, er Nådens Helligånd hjørnestenen, og enhver, som falder på den sten, vil blive slået i stykker; den, som stenen falder på, vil blive knust;

Jeg har givet jer alle en kraftig advarsel: sæt Mig ikke længere på prøve; og du, datter, bliv ikke overrasket over den modvillighed dit folk udviser; ingen profet er nogensinde blevet accepteret i sit eget land; var det muligt, så ville de ikke i dag have været dine fjender, blot fordi du var sandfærdig mod dem;

kom, Jeg velsigner dig og dine ledsagere;


1 Jesus mindede mig om visionen: Hans Nærvær.
2 At stå over for de Græsk Ortodokse og tale om Enhed denne sommer, var det som om ENHED aldrig ville blive til noget. Jeg følte mig meget mismodig. Gud gjorde mig til `mellemmand´, for at føre alle sammen. Det var ikke let.
3 Her forstod jeg, at Gud havde sendt udvalgte sjæle med budskaber til dem (de græske præster og munke ) men deres vantro ”dræbte” Ånden.
4 Salme 118:22