17. juni 1992

Jahve min Gud, Du som er
så øm og så nær ved mig,
lyt til lidelserne, Han går igennem,
Ham, som er Din Sjæls Glæde:
Jesus Kristus, Din Søn;
Kirkernes porte er alle forladte;
og hendes præster stønner over
hendes trøstesløshed.
Byen, som engang
vrimlede med trofaste, sidder pludselig
i ensomhed som en enke.
Dine templer¹ går under,
det ene efter det andet,
når de søger føde for at holde sig i live,
men hvad de indånder
i stedet for røgelse, er Satans røg.
Hvor er domænerne, der er som en have?
Hvor er de blomstrende vinranker,
som engang gav os deres vellugt?
Hvorfor er Dine altre nedbrudte?²

fred, Mit barn, fred … hør Mig: den store dag er nær jer nu, nærmere end I tror; alter, fortæl alle, at Jeg vil vise Min Herlighed og udbrede Min Hellighed igen og igen; Jeg vil udøse Min Ånd uden forbehold over hele menneskeheden; jeres øjne har endnu intet set, og jeres ører endnu intet hørt;

I dag er jeres hjerter syge og jeres øjne slørede, fordi I lever i mørke og trøstesløshed, og Fjenden vandrer frem og tilbage i denne trøstesløshed;

Jeg, Herren, vil mangedoble visionerne hos jeres unge, og mange, mange flere af jeres sønner og døtre skal profetere, flere end nu; Jeg vil bøde på årene i tørhed, som førte jer til jeres frafald; Jeg vil uden forbehold sende Min Ånd for at trænge ind i Mine domæner, og med Min Finger vil Jeg genopbygge Mine brudte altre; og Mine vinranker med de visne blade, som nu ligner en have, der mangler vand, til dem skal Jeg komme for at overrisle dem med Min Ånd; Jeg vil fjerne tornene og tornebuskene, som kvæler dem, og Mine vinranker vil give frugt; alle disse ting vil Jeg gøre for at frelse jer; Jeg vil vise tegn på himlen og på Jorden som aldrig før; Jeg vil mangedoble visionerne, Jeg vil oprejse og forøge antallet af profeter; så vil Jeg sende jer Mine engle for at vejlede jer, og Jeg, Den Hellige, vil bo midt iblandt jer;

Mit folk er syge af deres troløshed; de afviste Min Ånds gaver, fordi de havde tillid til deres egen ånd, ikke Min, og slog handler af med deres forstand; men nu er timen kommet, Min Helligånds time, for at herliggøre Min Søns Legeme; kom, Vassula, Jeg ønsker dig brændende; Jeg ønsker, at du elsker Mig; så, Mit barn, vil Jeg fremkalde begejstring i dig og dryppe nogle få dråber af Min brændende Kærlighed for at oplive dig med Min Flamme;