18. juni 1992

Vassula, lad Mig synge resten af Min Kærlighedshymne for dig; lad Mig udvide Min Kærlighedshymne af hensyn til dem, som ikke var klar til at høre;

Ja Herre!

Kom og smelt vore hjerter,

vis os min Konge, min Gud,

Dit Hellige Hjertes Rigdomme.

Vis os Dit Ansigts Lys.

Lad os forstå, at Du, min Gud,

ser ned fra himlen,

for at se, om der er en enkelt tilbage

med tro, med kærlighed,

og om en enkelt søger Dig.

Velsignet være Dit Navn,

velsignet være vor Herre,

vor Forløser, Immanuel,

for Han har sunget

Sin Kærlighedshymne for os,

ligesom Han forkyndte

gennem Sine profeters mund,

at Han ville vende tilbage,

således bereder Han os nu

på dette møde.

Og Du, Velsignede Moder,

Du som gav os vor Frelser,

endnu en gang er Du hos os

for at berede vejen for Herren

og berede os på at møde Ham.

Og i Sin grænseløse Barmhjertighed

vil Herren besøge os

for at give os lys i vort mørke

og lede vore fødder

på vejen til Fred, Kærlighed og Enhed.

“Ære være Gud i det højeste!

og på Jorden fred i mennesker

med Hans velbehag”1

Min Vassula, Jeg vil komme til et folk, som aldrig har skænket Mig en tanke, aldrig kastet et blik på, hvad Jeg har gjort for at frelse dem, og Jeg vil lade Esajas’ profetier blive opfyldt: “Jeg er blevet fundet af dem, som ikke søgte mig, og havde svar til dem, der ikke spurgte,2 og dødens dale med deres døde og deres aske vil blive indviet til Vore To Hjerter;

vær i Fred, kom og gentag disse ord efter Mig:

Jesus, vær min støtte,
uden Dig er jeg intet,
uden Dig er mit bord tomt,
uden dig er jeg besejret;
vær min Inspiration, og fyld mig,
vær mit Tilflugtssted og min Styrke,
jeg elsker Dig, og min vilje er Din,
må det ske; amen;