24. november 1991

Mit barn, Jeg er hele menneskehedens eneste Moder; hver eneste af jer er Mit barn;

Hellige Moder, vil alle acceptere denne Sandhed en dag?

til slut vil hver en sjæl acceptere denne sandhed; de, som oprigtigt elsker Gud nu, vil acceptere den;

Mit barn, hold aldrig op med at bede om verdens omvendelse; forstå, at jo flere bønner, Jeg får, des mindre ondt vil der blive forkyndt; bønner går aldrig til spilde; Jeg bringer dem til Faderen, hvis Retfærdighed står for døren; bed for at opnå Guds Barmhjertighed;

I ved ikke, hvad Gud har gemt til denne onde generation, men tænk på, hvordan Hans Hånd i oprørske tider faldt over syndige mennesker, og det var dengang kun en brøkdel af, hvad der venter jer nu; Hans Retfærdighed vil reagere fra Hans Hellige Bolig i forhold til denne generations synder; Han kommer med Ild, torden, orkan og flammer af fortærende Ild for at opbrænde denne verdens synder; nej, I ved ikke, hvad den Almægtige har gemt til jer for at rense menneskeheden;

tegnene er der rundt omkring jer, men få ser dem eller lægger mærke til dem; Mine sønners og døtres uskyldige blod udgydes til Satan; dette uskyldige blod ofres som et holocaust til den Onde; Satans plan er at berøve denne verden dens skabning, tilintetgøre jer alle og opsluge jer alle i flammer; han ønsker at gøre jer alle til ét stort holocaust; Jeg råber, Jeg græder, Jeg har udgydt Tårer af Blod, men få lægger mærke til det; Gud vil komme til jer, men I ved ikke hvordan;

Hellige Moder, vi beder, men som du siger, vi er meget få; hvad skal vi gøre?

jeres bønner kan forandre verden; jeres bønner kan vinde Guds Nåde til omvendelse af syndere, og jo flere omvendelser, des flere bønner vil der blive bedt og hørt til yderligere omvendelser; forstår I? bønner er kraftfulde; det er derfor, Jeg insisterer på, at I ikke opgiver jeres bønner og jeres ofre, de trofaste behøves nu mere end nogensinde;

Gud vil huske alle jeres ofre, Mine kæreste børn; elsk Ham og herliggør Ham; ecclesia vil blive genoplivet i al Sin herlighed;

(Senere)

Herre?

Jeg Er,

glæd Mig og hold dig ikke tavs, når du forkynder Sandheden; Jeg har velsignet din mission; Jeg er din Klippe og din Tilflugt; hvis du forbliver lille, vil Mit Nærvær ses i al Sin herlighed; du vil bede, Jeg lytter;

Herre, tilgiv os vor skyld,
vor ondskab, vore fejl,
vor intolerance, vor mangel på kærlighed,
tilgiv vor mangel på kærlighed
og følsomhed.

Omvend de onde,
de uigennemtrængelige, de sløve, ateisterne,
og lad dem blive forvandlede til lysets kar,
så de herliggør Dig.
Ydmyg de stolte, sænk de høje,
bøj de stive;
lad os alle blive Forvandlede
som i Din Forklarelse.
Amen.

når Min Helligånd kommer over jer, vil I alle blive forvandlede; Jeg er altid rede til at tilgive jer;

Jeg elsker dig, du lille, vi, os?

Ja, Herre.