1. oktober 1991
(Til de canadiske pilgrimme (140 lægfolk og ni præster) i Lens, som kom for at tilbringe en uge med mig.)
sig til dem, at Jeg velsigner dem i dag ligesom i går og som altid; lad hvert øre åbne sig og høre og hvert hjerte åbne sig for at modtage Mit Ord;
alt, hvad Jeg beder dem om, er kærlighed, troskab og vedvarende bøn; Jeg skal snart være hos jer; kom;
(Om aftenen)
Min Herre,
Du er kommet og har genoplivet min sjæl,
og siden da risler et nyt liv i mig,
fordi denne Strøm flyder
fra Din Egen Helligdom.
Se på Dit barn, Herre? I live igen!
Du har løskøbt mig, Du har genoprettet mig,
og Du har vist mig
Din Kærligheds dybder.
Din velduft tryllebandt mig,
og Din Skønhed gjorde mig for evigt
blændet og bundet til Dig.
Din Ømhed og Nåde lod en kilde
springe frem i mig;
velsignet være Dit Navn for evigt og altid!
I Dig skal ethvert folk velsignes,
og alle nationer vil til slut en dag,
forenede til ét, råbe:
”Velsignet være Han,
som kommer i Herrens navn!”
For som regnen lader det spire fra af jorden,
således vil Floden1 fra Din Helligdom
overrisle Dine byer.2
