1. oktober 1991
(Til de canadiske pilgrimme (140 lægfolk og ni præster) i Lens, som kom for at tilbringe en uge sammen med mig.)
sig til dem, at Jeg velsigner dem i dag, ligesom i går, og som altid; lad ethvert øre åbne sig og høre og ethvert hjerte åbne sig for at modtage Mit Ord;
alt, hvad Jeg beder dem om, er kærlighed, troskab og vedvarende bøn; Jeg skal snart være hos jer; kom;
(Om aftenen)
Min Herre,
Du er kommet og har genoplivet min sjæl,
og siden da risler et nyt liv i mig,
fordi denne Strøm flyder
fra Din Egen Helligdom.
Ser Du Dit barn, Herre? Levende igen!
Du har løskøbt mig, Du har genoprettet mig,
og Du har vist mig
Din Kærligheds dybder.
Din velduft tryllebandt mig,
og Din Skønhed gjorde mig for evigt
blændet og bundet til Dig.
Din Ømhed og Nåde lod en kilde
springe frem i mig;
velsignet være Dit Navn for evigt og altid!
I Dig skal ethvert folk velsignes,
og alle nationer vil til sidst en dag,
forenede til ét, råbe:
“Velsignet være Ham,
som kommer i Herrens navn!”
For som regnen lader
det spire frem af jorden,
således vil Floden1 fra Din Helligdom
overrisle Dine byer.2
