30. september 1991

Jeg takker Dit Navn
for Din Kærlighed og Barmhjertighed;
skønt jeg lever et sted,
hvor jeg er omgivet af forfølgere,
falske vidner og skældsord,
holder Du mig i live og på benene.
Du dækker mit bord,
og som den ømmeste moder
giver Du mig næring med Din egen Hånd.
O, Herre, forbarm Dig over mig,
sommetider har jeg bekymringer,
flere, end jeg kan bære,
og hvis jeg ikke havde Dig nær mig,
ville det være ude med mig!
Jeg ønsker fuldstændig fred mellem brødre.

Jeg siger fred være med dig! stå op og kald på Min tjener!1 Jeg er Fredens Herre, ikke uenighedens, og Jeg har tilbudt dig Mit Hjerte; lad ingen bedrage sig selv; de, som dvæler ved modvilje for længe, fra dem vil Jeg trække Mit Hjerte og al den velvilje, Jeg så gavmildt gav dem; medmindre Min tjener samarbejder med kærlighed og ophører med at ruge over denne synd, vil Jeg trække alle Mine begunstigelser tilbage; lad aldrig Ham, som Splitter, være et forbillede for jeres adfærd;

Jeg har givet jer Enhedens Skat, som er så skrøbelig; lær at værne om denne Skat;

(Senere)

Jesus?

Jeg Er;

du lille, gennemtrængt af Mig, vil du ikke svigte Mig; Jeg Er ved din side og vil altid være det; velsign Mig for alle dem, som aldrig gør det; åbenbar Mig uden frygt, uden tvivl, og helvede skal ikke sejre; kærtegn Mig, ja, se på Mit Ansigt og sig: ”Jesus, jeg elsker Dig; Du er mit Liv, mit smil, mit håb, min glæde, mit alt; vær velsignet;”

kom, hvil i Mit Hjerte, og lad Mig hvile i dit;


1 Et budskab til en bestemt person.