21. september 1990

Min elskede Jahve,
gør os guddommelige på ny,
forny os; form os
efter Dit Guddommelige Billede;
dette Hellige Billede, vi har mistet.

Min Vassula, Jeg skal høre dine bønner, og ligesom Jeg har ladet Mine Velsignelser regne ned over dig, vil Jeg dække denne jord med prægtige klædninger, iklæde den med herlig fuldkommenhed og få dens folk til at falde med deres ansigter til jorden i tilbedelse af Mig; men først skal Min Rensende Ild komme over denne generation; Jeg er nødt til at stige ned for at hive rævene ud af deres huler, som ødelægger hver eneste ny vingård; Jeg har fortalt dig dette nu, inden det sker, så at du må tro, når det sker; som når en død krop vækkes til live, skal Jeg oprejse denne jords forrådnende legeme til et herligt legeme og forvandle jer, fra præst til lægmand, til et guddommeligt folk;

i dag mangler jeres genereration tro og nægter at tro på Mig, og for hver dag, der går, bliver flere og flere af Mine Hyrder taget af verden og rigdoms fristelser; de efterligner Visdommen, og når Nåden kommer til dem ved deres fødder, afviser de denne Nåde; de ønsker ikke at tage imod Nåde for nåde;

der er en splittelse i Min Kirke; ligesom Kain og Abel, brødre og alligevel adskilte; ét blod og alligevel forskellige; Abel var dygtig, men Kain udygtig; den ene var oprigtig, den anden var det ikke; den ene var villig og tiltalende, den anden var uvillig og ubehagelig for Mig; og i dag lider Mine Abel’er, som tjener i Min Kirke, de lider, fordi de ser, at deres egne brødre forråder Mig; det er den plage, som ligger tungt over Mine hyrder og ødelægger og deler dette broderskab; lykkelig den, der overholder Mine Bud, for han skal føle Min forsonende Kærlighed: lykkelige er fredsstifterne, som arbejder for fred, de skal blive kaldt Mine sønner; snart skal Kærligheden være hos jer, derfor behøves der udholdenhed i Mine Abel’er, som holder Mine Bud og bevarer deres tro på Mig;

Min Vassula, Jeg skal give dig resten1 senere; vær udholdende i dine bønner og

vær taknemmelig, glæd Din Fader som er i Himlen; frygt ikke … Jeg er med dig; Kærlighedens Øjne ser på dig;

Jesus er Mit Navn;

Halleluja!


1 Resten af en bestemt passage fra Bibelen, Han ønskede at lære mig.