20. september 1990

Herre?

Jeg Er;

kom og trøst Mig, kom og hjælp Mig, lad Mig hvile; Jeg har skabt dig sådan, at Jeg må blive den Eneste ene i dit hjerte; Jeg har skabt dig, for at du skulle fjerne Mine torne, som gennemtrængte Mit Legeme; Jeg har skabt dig, for at du skulle være Mit Hjertes offer; Jeg elsker dig til passion; acceptér Min Kærlighed, acceptér Min Kundskab, acceptér prøvelserne med tålmodighed og se ikke på dem med foragt; Jeg har accepteret Mit Kors med stor Kærlighed, med lydighed, og Jeg drak Mit Bæger til sidste dråbe af Kærlighed og for at glæde Himlens Fader;

Jeg disciplinerer dig kun med mådehold, Min datter; hvis du lytter til Mig, vil du lære; Mine Øjne holder konstant øje med dig, beskytter dig og velsigner dig; Jeg er Den, der elsker dig mest, så frygt ikke, Min datter, Vassula; frygt ikke Min tugten, som vil lede dig i Min retning og vise dig Mine Værkers Storhed og Pragt, Mit Hjertes Rigdomme og Min Kærligheds Altfortærende Ild; har Jeg nogensinde svigtet dig? har Jeg nogensinde afvist dig, når du kaldte og havde brug for Mig?

– velsignede lande, velsignede mennesker, velsignede skabning! så hvordan kan det være, at I afviser Min Kærlighed og er faret vild for at blive et let bytte for Satan og tillader jer at misbruge Mit Navn? Ånden, som er i jer, generation, er en rebelsk ånd, som hersker over jer alle, så I lever et liv med lidenskaber, et formålsløst liv, et gudløst liv, og på den måde udskifter hellighed med perversion; o generation! hvor er Tegnet imellem Mig og jer? hvad har I gjort med Det? hvor er jeres tro på Mig? hvordan har I tilladt jer selv at opgive Mig? har I ikke hørt før, at jo nærmere I kommer til Mig, jo nærmere vil Jeg komme til jer?

hold jeres øjne fæstnet på Mig uden hverken at se til venstre eller højre; lad Mig en dag kunne sige: ”Mit barn, velkommen ind i din Faders Hus; du har været en tilfredsstillende duft for Mig; du har overholdt Min Lov og levet helligt; du har været frugtbar, og du har næret de fattige; så kom, Mit barn, fald i din Faders Arme og lev for evigt og altid i Mit Hjerte;”