7. marts 1987

Vassula, Jeg, Jesus, elsker dig; elskede, Jeg har hvilet Mig; kom, Jeg er glad; tro Mig, Jeg føler Mig udhvilet! lad os arbejde med kærlighed og genoprette; kom, Jeg vil lære dig at genoprette; Jeg er Livets Eliksir, Jeg er Opstandelsen;

Jesus, hvor jeg ønsker, at hver en sjæl må elske Dig! Det må være forfærdeligt ikke at få respons på en kærlighed så stor som Din!

Vassula, Mit ønske er allerede indpodet i din sjæl; datter, fyld Mig med glæde og lær at sige, “lad os gå og arbejde, lad os gøre dette eller hint”, brug ordet os; vi er forenede for altid! glæd Mig ved at sige, “Fader, ske Din vilje,” nægt Mig intet;

datter, i dag vil du følge Mig i Min fjendes mørke rige for at se, hvordan de sjæle, der har afvist Mig, lider;

Jesus, er de fortabte?

dem i helvede er, men dem i skærsilden er frelste1 ved kærlighed fra mine elskede, som beder og genopretter; frygt ikke for Mit Lys beskytter dig, og Jeg er med dig;

(Jeg så mig selv i undergrunden. Den så ud som en underjordisk hule, mørk, kun oplyst af ild. Der var fugtigt, og jorden var klæbrig. Jeg så flere sjæle stå på række. De var bundne, og kun deres hoveder kunne ses. Deres ansigter var fulde af smerte. Der var megen larm. Det lød, som var der maskiner af jern i gang. Man hørte råb, hamren og skrig. Der var meget travlt. Foran disse hoveder stod en eller anden med udstrakt hånd, og i hans hånd var der lava. Hans arm svingede fra højre til venstre, og han hældte (overstænkede) den hede lava ud over disse ansigter, der var hævede af brandsår. Denne mand, som jeg forstod, var Satan, lagde pludselig mærke til vor tilstedeværelse og vendte sig om.

(Satan taler:) “Se på hende!” Og han spyttede på jorden i afsky og raseri ved synet af Jesu og min tilstedeværelse, “elendige orm, se på hende; nu til dags har vi endog orme, som kommer for at udsuge vort blod. Gå, og f— af!” Han sagde til mig: “Se!” Og igen kastede han hed lava på disse ansigter. Jeg hørte dem skrige: “Åh, lad os dø …” Satan så ud som en galning. Han skummede af raseri og råbte: “Hør mig, Jordens skabninger, til miiiig vil I komme!” Jeg tænkte blot, at selv om han var skræmmende, var han en tåbe at tro, at han til sidst ville vinde. Han må have læst mine foragtende tanker og sagde meget truende: “Jeg er ingen tåbe …”Så fortsatte han med en ondskabsfuld latter og sagde ironisk til de stakkels sjæle: ”Hørte I, hun kaldte mig tåbe,” så sarkastisk … ”Kære elskede sjæle, jeg vil lade jer betale for hendes ord.”

Han skulle til at tage ny lava og kaste den. Jeg vendte mig fortvivlet til Jesus og bad Ham om at gøre noget! At stoppe ham! Jesus svarede:)

Jeg vil stoppe ham;

(I samme øjeblik, S. havde løftet sin arm for at kaste lavaen, gav det ham store smerter, og han skreg af smerte; Han forbandede Jesus og sagde til Mig: “Heks, gåååå, ja, gå din vej, forlad os!” Fra portene til helvede hørte jeg sjæle, der råbte: “Frels os! Frels os!”2 Så var der en, der trådte frem, jeg forstod, at det var en af Satans mestre, og han (S.) spurgte ham: “Er du på arbejde? Gør du, som jeg har sagt, at du skal gøre? Gør hende fortræd, udryd hende, tag modet fra hende!” Jeg vidste, at S. hentydede til mig. Han ville, at denne dæmon skulle forhindre mig i at møde Jesus ved at indgive det forkerte ord eller ved at ødelægge budskabet, jeg får. Jeg spurgte Jesus, om vi kunne gå. Han sagde:).

kom, lad os gå; Jeg vil bede dig om at nedskrive alt dette; Jeg vil redigere for dig; vær Mig nær, elskede – Jeg vil have mine børn til at forstå, at deres sjæle lever, og at det onde eksisterer; alt det, som står skrevet i Mit Hellige Ord, er ikke en myte; Satan eksisterer og søger at fordærve jeres sjæle; Jeg lider ved at se jer slumre og ikke være opmærksomme på hans eksistens; Jeg kommer og giver jer advarsler, giver jer tegn, men hvor mange af jer vil læse Mine advarsler som fabler?

elskede, Jeg er jeres Frelser; fornægt ikke Mine ord, vend jer til Mig og føl de jag af kærlighed, Jeg har for jer; hvorfor, hvorfor er I så villige til at kaste jer for Satans fødder?

O kom alle I, der ikke længere tror på Mig; kom til Mig alle, der har forladt Mig; kom og se, for nu er det tid til at lytte; alle I, der sårer Min Sjæl, vågn op, liv op og se Mit Lys; vær ikke bange for Mig, Jeg har tilgivet jer; Jeg vil tage jeres synder, og Mit Blod vil vaske dem; Jeg vil lade jeres svagheder være upåtalte og tilgive jer; kom og drik retskaffenhedens dug, den vil genoprette jeres sjæle, som er på vej mod fortabelsen; Jeg kommer for at lede efter jer, Jeg kommer i søgen efter Mine fortabte får; vil Jeg som den Gode Hyrde se på, at I går fortabt og forblive uanfægtet?

Vassula, er du villig til at bede for alle dem, der er på fortabelsens vej?

Nu, Jesus?

ja, nu;

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, Herre.

Jeg vil lære dig det; lyt til Mig og gentag efter Mig,

”O Hellige Fader,
ved Din Magt og ved Din Barmhjertighed
bønfalder jeg Dig,
saml alle Dine får,
tilgiv dem og lad dem vende tilbage
til Dit Elskede Hjem,
se på dem som Dine børn
og velsign dem med Din Hånd,
amen”

kom ind i Mit Hjerte, Vassula, for derinde findes der dyb Fred;


1 Løftet ind i Paradis.
2 Sjæle i de laveste dele af skærsilden, nær helvedes porte kan “løftes” ved vore bønner og frelses så de lider mindre pine.