6. marts 1987

Vassula, det er Jeg, Jesus, din Frelser; er du sulten?

For at sige det, som det er, Jesus, lige nu er jeg.

vær det altid, vær sulten efter Mit Brød; kom, Mit Brød er gratis, og når du spiser fra Mig, vil du blive mæt;

Jesus, jeg talte om jordisk brød.

det ved Jeg, Vassula, men hvilket ville du foretrække?

Begge, Jesus.

dit brød vil kun stille dig tilfreds for en stund, men når du spiser af Mit Brød, vil du blive mæt; enhver, der spiser af Mit Brød, vil leve evigt;1

Jeg vil ernære dig, Vassula;

Jeg elsker Dig, Jesus

O datter, hvor Jeg længes efter at høre disse ord fra alles læber! “jeg elsker Dig, Jesus”; ønsker du at føle Mit Hjerte? se på Mig, Jeg står foran dig;

(Jeg så på Hans hjerte. Hele Hans bryst var oplyst.)

Mit Hjerte står i flammer af brændende kærlighed, Mit Hjerte ønsker at fortære dig i Dets kærlighed, Mit Hjerte ønsker at drage dig og lade dig være Min for evigt! kom, datter, råb efter kærlighed, råb efter fred, vær forenet med Mig til det sidste; kom, lad os genoplive de andre; elsk Mig med hele din sjæl og med hele dit sind for at være i stand til at herliggøre Mig, elskede;

Jesus, det er smertefuldt at elske Dig, fordi man ønsker at være hos Dig. Jeg mener befriet for sit legeme og være nær ved Dig. Det er derfor, at det er smertefuldt at elske.

Jeg lider også på grund af Min Store Kærlighed til jer alle; Jeg led grusomt på grund af kærlighed; Jeg lider stadigvæk, når Jeg ikke får noget svar på den Kærlighed, Jeg nærer til jer; kan du forestille dig, hvordan Jeg føler? elskede, Jeg har brug for sjæle, der virkelig elsker Mig; sjæle, der kan gøre godt igen for dem, der ignorerer Mig; fortæl dem, lad dem vide, hvordan det føles at elske en, at have ofret Sit liv af kærlighed og alligevel intet svar få, ingen kærlighed!

bliv ikke træt af at bære mit Fredens og Kærlighedens Kors; ved at bære det for mig giver du hvile til Min trætte Sjæl; Jeg har brug for at hvile, elskede;

Jesus, jeg vil gøre, hvad Du ønsker og prøve at forstå, hvad Du siger til mig.

(Om aftenen var min sjæl tung og sørgmodig.)


1 Joh. 6: 48 – 51