13. februar 1990

(Tirsdag – i dag mens jeg var ved at bede rosenkransen med (️…), og da vi var ved det fjerde mysterium, hvor Jesus bærer korset, gik jeg pludselig ind i en slags ekstase. Jeg mistede stemmen og måtte hviske, og hvert ord, jeg sagde, kom ud med stort besvær. Jeg befandt mig i Kristi lidelse og delte Jesu lidelser. Ved det femte mysterium, Korsfæstelsen, så det ud til, at jeg langsomt gik ud af ekstasen igen. Da det var ovre, følte jeg mig tung, og min tale og mine bevægelser var langsommere end normalt, min ånd var fordybet i Hans smerte.)

Jesus?

Jeg er; kæreste sjæl, Min smerte er stor, lad Mig dele den med dig; lad Min himmel være i dig; velsign Mig; Kærligheden elsker dig, fred være med dig, se på Mig ️… er du villig til at gennemgå min lidelse? er du villig til at ofre mere?

Jeg er villig til at gøre Din Vilje.

så skal Jeg og du dele større ting; Vassula, spis meget lidt i dag, og fast strengt i morgen; glæd Mig, og giv Mig din dag; skriv ikke mere nu; Jeg ønsker, du i dag fuldstændigt husker på Mit Nærvær;

Jeg elsker dig og velsigner dig; vi, os, husker du? bed;