26. januar 1990
fred være med dig; Kærligheden elsker dig; forkynd med kærlighed for Kærligheden; gentag disse ord efter Mig:
min Herre og Konge,
lad min ånd være fast og velvillig;
og jeg skal lære oprørerne
om vejen til Dig,
og til Dig vil synderne vende tilbage;
amen1
(senere:)
glæd Mig og forbliv i Mit Lys; Jeg er Lyset; bed, Min Vassula, at de sjæle, som sårer Mig, må se Lyset og kende forskellen mellem deres venstre og højre hånd;
hør Min Moder;
Mit Hjerte græder i dag på grund af så mange synder; verden er utaknemmelig mod Kærligheden; Jeg åbenbarer Mig for mange og råber til dem2 og beder dem om at vende tilbage til Gud og forandre deres Liv, men i virkeligheden er der kun meget få, som gør det; så mange forandrer sig ikke; datter, bed for disse stædige sjæle;
Jeg vil bede, Hellige Moder.
Jeg velsigner dig og alle dem, der beder for disse;