19. januar 1990

fred være med dig; tænk på Mit Nærværs mysterium;

O, Vassula, der er så mange fristelser i verden, så sjæle ikke kan tillade sig at sove blot et enkelt sekund; de bør være i konstant bøn og være årvågne; disse fristelser opstår af næsten ingenting; fælderne, som Satan sætter, er så listigt camoufleret, at sjæle øjeblikkeligt falder i dem fuldstændig uvidende om, at de er faldet! men hvis sjæle blot ville lytte til Mig og bede oftere og føle Mit Nærvær oftere og tale til Mig som til deres kammerat eller bede til Mig som deres Fader, så ville de blive mere bevidste om disse fælder; uophørlig bøn holder djævelen langt væk og deres sjæl tættere til Mig;

kom, pris Mig nu og da, datter, det herliggør og glæder Mig, sig disse ord:

Ære være Gud i det Højeste,
Velsignet være Hans Navn;

blot disse ord, og Jeg er forherliget: sig nu også dette:

Min Jesus
Du, som har begunstiget mig,
jeg velsigner Dig;

kom, disse linjer glæder Mig; vi, os?

Ja, Herre.

vi, os?

Ja, Hellige Moder;

du er Min blomst;