22. november 1989

Herre, vær venlig at tale til mig gennem Skrifterne.

(Jeg åbner Bibelen på må og få, og der står: ”Helligånden skal komme over dig,”)1

datter, mind verden om Mit Nærvær; forkynd Mit Budskab til verdens ende; bed, Jeg lytter …2 Jeg skal hjælpe dig:

Fader, jeg beder Dig
åbenbar Din Kærlighed for mig,
for ved at åbenbare Din Kærlighed,
åbenbarer Du
Dit Hellige Ansigt for mig,
lys over mig, lad ingen bedrage mig,
vær min Vejleder, min Herre
og min Underviser,
lad mig lære fra Visdommens Læber;
amen;

forstår du? anmod blot om Min hjælp, og Jeg skal ikke vente; kom, du lærer stadig, men forbliv nær Mig, husk Mit Nærvær, som Jeg så meget insisterer på, at hver enkelt af jer skal lære, Mit Nærvær er også et Mysterium; forsøm Mig ikke, og Jeg vil heller ikke forsømme dig … Jeg taler stadig3 … lad Mig være din Trøster; Jeg, Herren, skal vejlede dig til det sidste, selv om du ikke fuldt ud forstår, hvad Jeg giver dig af Nådegaver; af Min Grænseløse Barmhjertighed skal Jeg uden ophør fylde dig med Min Ånd og øse Mine Ord og Min Lov ind i dig og løfte dig til Mig;

Jeg, herrernes Herre, holder et vågent øje med dig; modtag Min Fred og Min Kærlighed, Jeg velsigner hver enkelt af jer; vær gode;


1 Luk 1.35
2 Jeg tøvede med at finde ordene, så Herren kom mig til hjælp.
3 Jeg havde forsøgt at afbryde for at sige noget