14. november 1989
Min Herre? Jeg vil have en større tro, jeg behøver det.
Min Vassula, kræv aldrig, spørg; erkend Min Grænseløse Barmhjertighed og Kærlighed så sig disse ord:
”min Frelser,
styrk min kærlighed,
styrk min tro,
styrk mit håb,
lad det alt sammen ske
i overensstemmelse
med Din Guddommelige Vilje;
amen;”
hast ikke sådan, du ser ud til altid at have travlt, hvorfor?1 Jeg lytter, men det ser ud, som om du tænker, at Jeg vil forlade dig, og så skynder du dig, hvorfor? forhast dig ikke; Jeg hører dig lige så meget, som når Jeg er med dig på den specielle måde; sæt farten ned og meditér over hvert ord i din bøn; hvorfor dette hastværk? Jeg er din Lærer, og du Min elev; Jeg har undervist dig i at skelne, Jeg er din Lærer, som formede dig; Jeg vil nu og da minde dig om det, når du er tilbøjelig til at glemme Mine forskrifter, og Jeg skal blive ved med at skænke dig mange åbenbaringer;
kom lad os arbejde;
