7. august 1989

Herre?

Jeg er;

se dig omkring og forstå; Mit Ord er givet til dig; genkend Mine Tegn og frygt ikke; du velsignede, Jeg forbliver i dig, fordi du ingenting er, Jeg befriede dig fra dine lænker; lad ikke nogen1 narre dig; husk Jeg har overøst dig med lærdom og dømmekraft; elskede, lad ikke nogen bedrage dig; lille du, Jeg giver ham2 Min Fred og Min Kærlighed; velsign ham og tilgiv ham, som Jeg, Herren, har tilgivet ham;

Min Vassula, Jeg har sagt, at alt det, Jeg har givet dig, er for at beskytte Mine interesser; at spise direkte fra Mig var for at smykke din sjæl; forbliv i Min velvilje, forbliv i Mine Arme; Jeg, Herren, garanterer dig, at Jeg skal aldrig svigte dig; med din disciplin vil de se på dig som hård, de vil modsige dig, fordi Mine Veje ikke er deres veje,3 men disse mennesker vil kun kæmpe imod strømmen i en flod; forbliv i Fred, datter, Jeg velsigner dig;

1 Dette blev sagt, da jeg igen spurgte Herren om den samme person, som jeg havde rettet. Jeg vidste ikke længere, om min dømmekraft blot var ”følelser”, som han havde sagt, eller om min dømmekraft var sand.
2 Denne særlige person
3 Det var på grund af en afgørelse, som var inspireret af Gud, men som blev modtaget med rædsel.