15. februar 1987

Jeg elsker Dig, men måske elsker jeg Dig på den forkerte måde. Jeg ved ikke, hvad der er rigtigt eller forkert; jeg tilbeder Dig.

Vassula, kærlighed er kærlighed; Jeg ønsker, at du elsker Mig uden forbehold; Jeg er din Hellige Fader, som elsker dig inderligt; kom til Mig og elsk Mig inderligt; Jeg ønsker at være fortrolig med dig;

frygt ikke, Jeg ønsker al din kærlighed; Vassula, Jeg ønsker, at du angrer i dag;

Skal jeg angre overfor Dig nu?

ja, gør det, Jeg lytter;1 ja, datter, Jeg tilgiver dig alle dine synder, for de er mange;

Vassula, ved du, at det var Mig, der lærte Mine lærere at angre? disse er Mine instruktioner; Jeg har givet Mine lærere fuldmagt til at lade Mine børn skrifte for dem;

barn, Jeg skrev det;2 Vassula, nægt Mig intet; Jeg vil forlange mange ting af dig; er du parat til at følge din Gud og Frelser?

Det vil jeg, så længe jeg indser, at det kommer fra Dig. Jeg vil følge Dig, fordi jeg elsker Dig.

Vassula, frygt Mig aldrig, stol på Mig; Jeg forbereder dig på at møde større prøvelser; er du rede til at følge Mig?

Med Din hjælp vil jeg være det.

frygt ikke for Jeg er nær ved dig og støtter dig;

datter, overlad dig selv helt i Mine hænder; lad Mig bruge dig, elskede, til at helbrede sjæle; lad Mig knytte dig til Mig med kærlighedens lænker; lad Mig føle, at du helt er Min; lad Mig, der er din Skaber, besidde dig;

Jeg har længtes efter din kærlighed; lad Min Kærlighed opflamme dit hjerte nu; vær helt Min; Jeg længtes efter dig, Jeg længes efter dig; længes du aldrig efter Mig, Vassula?

Det gør jeg.

(Eller tror jeg, at jeg gør?)

Vassula, elskede, at give dig selv til Mig vil både herliggøre Mig og rense dig;

Jeg knytter dig til Mig nu, Jeg, Gud den Allerhøjeste, vil være med dig til det sidste;
– i sandhed siger Jeg dig, at Jeg har valgt dig vel vidende, at du intet er, hjælpeløs, elendig og syndig, men på trods af alle dine fejl elsker Jeg dig; ja Jeg elsker jer alle på trods af jeres misgerninger;

Herre, knyttede Du mig til Dig nu?

ja, det gjorde Jeg; Jeg elsker dig; det er af kærlighed, at Jeg ønsker at have dig nær ved Mig altid; elskede, hør Mig, Mine bånd er kærlighedens bånd, de er renhedens bånd; Jeg elsker dig, lad Mine børn forstå hvor meget Jeg kan elske dem;

Min mildhed har ingen grænser; Min kærlighed er en fortærende flamme, som opflammer hvert et hjerte, som tager imod Mig;

datter, gå nu og husk at Jeg leder dig; husk hvem det var, der rensede dig,3 har du glemt det? har Jeg ikke Selv salvet dig?

Jo, Herre, den 13.

Vassula, Jeg har Selv givet dig Mit Brød og Vin; husk at det var Mig, som valgte tiden for dig for at rense dig, barn;4

elsk Mig, lad os arbejde sammen;

(Det mindede mig om den første gang, jeg modtog den Hellige Kommunion i denne kirke. Igen blev det gjort på en mystisk måde. Jeg var hos præsten Karl, Gud havde sendt mig til ham for at modtage den Hellige Kommunion. Han var ikke sikker på, om han skulle give mig den eller ej, fordi der var bedt om det på denne mystiske måde. Så sagde Karl, at han ville tale til Gud, bede inde i sig selv, så jeg ikke kunne høre, hvad han sagde, og jeg skulle lade min hånd skrive svarene fra Gud. Gud skrev:

“JEG VIL”

Jeg spurgte Karl, hvad han havde spurgt om. Han sagde, at han havde spurgt, om han skulle lade mig skrifte for ham. Gud svarede, at Han vil.5 Karl sagde uden tøven, at jeg om fire dage bare skulle komme og deltage i den Hellige Kommunion. I mellemtiden bad Gud mig om at angre. Jeg vidste ikke hvordan, så Han forklarede mig, hvad jeg skulle sige. Jeg gjorde det med Ham. Dagen derpå fik jeg den Hellige Kommunion.)


1 Jeg gjorde det.
2 Jeg prøvede at udviske ’skrifte’, men min hånd blev blokeret af Gud. Jeg er imod skriftemål.
3 Jeg kunne ikke forstå, hvad Han mente, så Jeg tøvede.
4 Det var rigtigt, for i kirken så jeg Jesus helt klart ved tabernaklet, hvor Han sang med de andre. Han gav mig Selv brødet og vinen.
5 Undtagelsesvist denne gang.