29. januar 1989

(Sidste nat havde jeg en symbolsk drøm:

Jeg gik ind i en kirke fyldt med mennesker. Messen var stadigvæk i gang. Kirken var tæt pakket, og folk stod op. Luften var fyldt med røgelse.

Præsten havde medbragt en kasse, og vi vidste alle sammen, at inde i kassen var duen. Levende. Han skulle sætte den fri, så den kunne flyve rundt omkring os og give os glæde. Duen blev befriet og fløj rundt omkring os. Vi rakte alle hænderne ud, for at den kunne sætte sig på os, for vi vidste, at hvis den gjorde det, ville det være en nådegave. Duen, som var himmelblå, kom hen imod mig. Jeg følte, at jeg elskede den, og jeg vidste, den også elskede mig. Den slog sig ned på min arm, som jeg havde strakt ud imod den, hvorpå den satte sig på mine fingerspidser.

Der var en ærbødig glæde omkring mig. Nogle mennesker var overrasket, og nogle håbede, at den også ville komme til dem. Men den fløj rundt igen uden at stoppe, for så at sætte sig endnu engang på mine fingre. Jeg tog den forsigtigt i mine hænder og pressede den kærligt mod min venstre kind, tæt ved mit øre hvor jeg hørte dens hurtige hjerteslag. Dens hjerte hamrede.

Derefter befandt jeg mig gående alene på en vej, en sti. Ved siden af stien slugte ukendte små dyr hinanden hele tiden uden barmhjertighed. Mens jeg var på vej, så jeg en rotte, den holdt stadig et dyr fast i munden, den kom imod mig for at skræmme mig. Jeg var ikke bange, og for at vise rotten at jeg var “herre,” fremskyndte jeg mine skridt. Det indså den, gik af vejen ind til siden og angreb nu et egern bagfra, som den bogstavelig talt slugte. Men så, ca. 7 meter foran mig blokerende en slange min vej, den nåede fra den ene side af stien til den anden. Jeg takkede Gud for, at Han lod mig se den, fordi den var gennemsigtig som cellofan, så mennesker, der ikke kunne få øje på den, ville komme til at træde på den og blive bidt. Jeg frygtede den ikke, for jeg havde bestemt mig for at træde over den og på den måde undgå den.

Pludselig, bagfra, på min højre side, kom en anden slange, men den var anderledes, det var en slange, der “angreb.” Den var også gennemsigtig, dog med en lille tegning på ryggen. Denne slange var så tynd som mine fingre, men hele tre meter lang. Det gik op for mig, at jeg var fanget i en fælde, men i ét nu blev jeg løftet over jorden af min Himmelske Fader. Jeg blev løftet op og svævede tre meter over jorden. Men alligevel var jeg bange for, at denne lange slange ville rejse sig og nå mig, så min Himmelske Fader lod mig svæve fremad og passere forbi alle disse slanger for så at sætte mig på jorden nær en ven.

Vi stod begge for enden af stien. Der var en mur, muren lå i en blindgyde. Jeg drejede hovedet til højre, fordi jeg hørte noget. Jeg så den første slange lede efter et eller andet. Jeg sagde til min ven, som ikke havde set slangen: ”Rør dig ikke, stå stille. “Jeg undgik at sige, at der var en slange af frygt for, at vennen ville bevæge sig. Jeg så nu også den anden slange komme i nærheden af den første. Så angreb den første slange, sulten som den var, blodtørstigt den tynde slange og slugte den med en væmmelig lyd. Jeg følte mig befriet og i fred, velvidende at slangen nu kun var interesseret i at sove og ville lade os være i fred.)

Jeg vil give dig føde for øjnene af dine forfølgere, Jeg vil løfte dig op til Mig, for at de ikke skal træde på dig; det er Jeg, som skal øse Min Retfærdigheds Dug over dig, og intet menneske vil Jeg tillade at fjerne dig fra Mig, blomst! du er beskyttet af Mig, og i din egen Abbas arme er du gemt; frygt ikke, Jeg er nær; Kærligheden elsker dig;