21. december 1988
Herre, det gør Dig sandsynligvis bedrøvet, når nogle mennesker misforstår Din Kærlighed i Dine Budskaber og sammenligner den med sentimental kærlighed!
(Jeg havde hørt et par bemærkninger fra visse mennesker.)
Herre?
Jeg er;
Min kærlighed bliver ikke påskønnet eller forstået i denne tidsalder; du ved, hvor meget Jeg elsker Mine børn,1 Jeg elsker dem til vanvid! men din tidsalders synder er så alvorlige og så store, at de ikke genkender Mig, deres Gud, længere! har de glemt den løsesum, Jeg betalte for dem; Jeg blev ydmyget, pint og tortureret, og Jeg led frivilligt den mest smertefulde død, alt sammen af kærlighed; hvorfor skulle Jeg så ikke gentage Mig Selv og fortælle jer millioner af gange hvor meget, Jeg elsker jer? og prøve på at lade jer forstå Dens dybde og Dens storhed, Jeg gentager Mig Selv og vil blive ved med at gentage Mig Selv, indtil Mine Ord trænger ind i jeres hjerter! selv nu er Jeg parat til at gentage Min Lidelse uden skånsel;
åh skabning! I giver Mig så megen lidelse! Min Kærlighed til jer er Uendelig; prøv at forstå denne Kærlighed;
