17. maj 1987

(Jeg læste Sankt Mikaels bøn.)

læs den næste;

(Jeg læste Sankt Bernhards Memorare (Hellige Maria), mens jeg var bekymret over noget: Når mine venner læser budskaberne og begynder at tænke på Gud igen, er der nogle, som vender tilbage til Gud, og nogle der bliver glade og fulde af håb. Men så sker der desværre somme tider det, når de i deres glæde omtaler det for en præst i deres vennekreds, så advarer han dem imod at tro på, at det er Gud. Og faktisk har jeg jo selv indset, at ud af de fire præster her, som kender til budskaberne, er der to, som afskrækkede mig, og to som opmuntrede mig. Jeg ville dog have ønsket, at de, der afskrækkede mig og andre, først ville have taget stilling efter at have læst fra A – Z. Og så, hvis de stadig syntes, det er ingenting, skulle de fortælle mig hvorfor og forklare det. Hvordan kunne man udtale sig uden at følge med i det og diskutere det med mig mere end én gang!)

opfyld dit hjerte med Guds Flamme; Jeg elsker dig;

Elskede Moder, jeg frygter, at mennesker vil træde på Guds budskab, mennesker, der ikke engang følger op på det eller læser det!

frygt ikke, barn,

Jeg er ulykkelig!

Jeg ved det, vil du anerkende, Vassula, Jesu Gerninger?

Det vil jeg…

Vassula, Jeg har bedt for dig, agapi mou, vær tålmodig; støt dig til Jesus;

(Jeg bad til Jesus.)

støt dig til Mig,

Jeg er bange for, at Dit budskab vil blive knust af dem, der ikke engang har læst det!

vær ikke bange, elsk Mig; at rense din sjæl herliggør Mig, kom lad os gå; husk, os, vi … vær ikke ked af det;

(I går førte Jesus mig til søndagsmessen. Jeg er ikke god til at følge messen som alle de andre, da jeg aldrig har lært sangene og proceduren. Jeg er altid et skridt bagefter de andre, men jeg ved, at Jesus er der og taler til mig. Brødet gav mig trøst.)