17. maj 1987

kom, find Mig der, hvor Jeg har sagt dig;

O Getsemane! hvad har du at åbenbare andet end angst, smerter, forræderi og forladthed! Getsemane, du har frataget menneskene alt mod, du har for al evighed bevaret Min dødsangst i din stille luft;

Getsemane, hvad har du at fortælle, som ikke allerede er blevet fortalt? du har i Hellighedens stilhed bevidnet forræderiet mod din Gud, du har været vidne til, hvad der skete Mig;

timen var kommet, Skrifterne skulle opfyldes;

datter, Jeg ved, at mange sjæle tror på Mig, som om Jeg ikke var andet end en myte; de tror, at Jeg kun eksisterede i fortiden; for mange er Jeg ikke andet end en forbipasserende skygge, der nu er svundet med tiden og udviklingen; meget få er klar over, at Jeg eksisterede i kødet på Jorden, og at Jeg også eksisterer nu iblandt jer;

Jeg Er Alt det, som var, som er, og som vil komme; Jeg kender deres angst, Jeg kender deres smerte, Jeg kender deres svagheder, har Jeg ikke selv bevidnet alle disse svagheder i Getsemane?

datter, da Kærligheden bad i Getsemane, blev tusinder af djævle rystede, bange dæmoner flygtede; timen var kommet; Kærligheden herliggjorde Kærligheden;

O Getsemane, den Forrådtes vidne, den Forladtes vidne, rejs dig så du kan vidne og bekræfte det, der skete; datter, Judas forrådte Mig, men hvor mange flere forråder Mig ikke stadigvæk; Jeg vidste med det samme, at hans kys ville forplante sig til mange i de kommende generationer; dette samme kys vil blive givet Mig atter og atter og forny Min sorg og sønderrive Mit Hjerte; Vassula, kom, lad Mig blive trøstet, lad Mig hvile i dit hjerte;

(Næste dag;)

Vassula, vil du skrive?

Ja, Jesus, hvis det er det, Du ønsker.

elsk Mig, datter, i Mine pinsler i Getsemane; Jeg blev forrådt af en af Mine egne, en af Mine elskede, og i dag modtager Jeg stadig ydmygelser og bliver mindet om Min pine fra fortiden; Mit Hjerte svulmede og fyldtes med bitterhed;

(Her havde jeg besværligheder, og jeg manglede pludselig tillid til at fortsætte.)

Jesus?

Jeg er;

du lille, skriv; Min pines sved strømmede ud af Mig som store dråber blod;

(Pludselig kom jeg i tanker om den gang, da jeg næsten blev fristet af den onde ånd️… og følte mig skamfuld.)

svaghed tiltrækker Mig, for så kan Jeg give dig Min Styrke, kom bring Mig din kærlighed, støt dig til Mig,

(Jeg støttede mig til Ham.)

Ja!

(Jesus var glad.)

her, spis fra Mig, fyld dit hjerte fra Mit Hjerte; elsk Mig, tænk på Mig, vær Min, udelukkende Min; tilbed Mig og kun Mig; Jeg kalder dig, for at du skal modtage Mig, ja, i den lille, hvide Hostie️… kom og drik Mig; rens dig! Jeg elsker dig, og Jeg vil sørge for, at du modtager Mig, afvis Mig aldrig! ønsk Mig og kun Mig;

Jeg vil vente på dig ved Tabernaklet; du vil se Mig, som Jeg har lært dig, med din sjæls øjne;

Jesus, det er min fejl, at jeg har afbrudt Dig. Ønsker Du at fortsætte?

ja, det gør Jeg; hør Mig, jorden absorberede disse dråber, men i dag har denne jord, der er mere tør end nogen sinde før, brug for at blive vandet, den ønsker fred og tørster efter kærlighed;

(Pludselig standsede Jesus.)

bedrøv Mig ikke, men vil du bede sammen med Mig igen? elsk Mig, Vassula; kom,

“O Fader,
opfyld det, som skal opfyldes;
må Dine ord gennemtrænge,
velsigne og rense
Dine børns hjerter;
Fader, gør som Dit Hjerte ønsker,
og ske Din vilje,
amen;”

er du villig til at fortsætte med at arbejde for Mig?

Jeg vil fortsætte med at arbejde for Gud, hvis det er Hans vilje.

det er Min Vilje;

Så vil jeg fortsætte med at arbejde, men glem ikke, hvor ringe mine evner er!

støt dig fuldstændigt til Mig, din Jesus; Jeg ved, hvor hjælpeløs du er; Jeg ville have blot et barn, der ville være fuldstændigt afhængigt af Mig;

Jesus?

Jeg er.

Er Dit Getsemane budskab færdigt?

nej; Jeg vil fortsætte; Mine børn skal genoplives og vises, at Jeg er iblandt dem; med Mit Budskab, som Jeg velsignede, vil de se Mig og føle Mig; mange vil vende tilbage til Mig, Jeg, som længes efter Mine elskede;

Jesus, hvordan kan jeg gøre noget?

Vassula; vil en fader ikke hjælpe sit barn over gaden, når det har brug for hans hjælp? sådan vil Jeg hjælpe dig til det sidste;

Jeg ved ikke, om jeg gør det rigtige, når jeg spreder Dit budskab. Gør jeg det forkerte?

nej, du giver Mit Brød, som Jeg gav Det til dig; Mit Brød skal gives frit!

(Jeg læste Ærkeengel Mikaels bøn.)

læs den næste;

(Jeg læste Sankt Bernhards Memorare (Hellige Maria), mens jeg var bekymret over noget: Når mine venner læser budskaberne og begynder at tænke på Gud igen, er der nogle, som vender tilbage til Gud, og nogle der bliver glade og fulde af håb. Men så sker der desværre somme tider det, når de i deres glæde omtaler det for en præst i deres vennekreds, så advarer han dem imod at tro på, at det er Gud. Og faktisk har jeg jo selv indset, at ud af de fire præster her, som kender til budskaberne, er der to, som afskrækkede mig, og to som opmuntrede mig. Jeg ville dog have ønsket, at de, der afskrækkede mig og andre, først ville have taget stilling efter at have læst fra A – Z. Og så, hvis de stadig syntes, det er ingenting, skulle de fortælle mig hvorfor og forklare det. Hvordan kunne man udtale sig uden at følge med i det og diskutere det med mig mere end én gang!)

opfyld dit hjerte med Guds Flamme; Jeg elsker dig;

Elskede Moder, jeg frygter, at mennesker vil træde på Guds budskab, mennesker, der ikke engang følger op på det eller læser det!

frygt ikke, barn,

Jeg er ulykkelig!

Jeg ved det, vil du anerkende, Vassula, Jesu Gerninger?

Det vil jeg️…

Vassula, Jeg har bedt for dig, agapi mou, vær tålmodig; støt dig til Jesus;

(Jeg bad til Jesus.)

støt dig til Mig,

Jeg er bange for, at Dit budskab vil blive knust af dem, der ikke engang har læst det!

vær ikke bange, elsk Mig; at rense din sjæl herliggør Mig, kom lad os gå; husk, os, vi ️… vær ikke ked af det;

(I går førte Jesus mig til søndagsmessen. Jeg er ikke god til at følge messen som alle de andre, da jeg aldrig har lært sangene og proceduren. Jeg er altid et skridt bagefter de andre, men jeg ved, at Jesus er der og taler til mig. Brødet gav mig trøst.)