14. juli 1988

(Mens jeg var på Rhodos, velsignede Jesus mange krucifikser og medaljer og kyssede dem.)

fred være med dig barn; glæd Mig og smil til Mig når du ser Mig; ak Vassula, de har blot ladet Mig stå ved deres indgang… og glemt Mig og er gået tilbage til deres små gøremål, forstår du?

vågn op! Jeg Er ved jeres døre! Jeg er som en tigger; se, det er jeres Hersker, som beder jer som en tigger; Jeg beder jer om kærlighed; vær gode! vær perfekte! elsk hverandre! I skal ofte angre; bed ofte og ikke kun for jeres egne interesser; kom til Mig af kærlighed!

Jeg, Herren, elsker jer med en kærlighed, som I ikke vil kunne forstå, ikke førend I er i himlen; omfavn Mig, ligesom Jeg, Herren, omfavner jer; synd ikke mere… Jeg kender jeres svagheder, jeres skrøbeligheder; Jeg kender jeres sjæle; kom, kom til Mig og giv Mig alting og Jeg vil forskønne jer;

Vassula, fortæl dem, at de vil lære Mig bedre at kende, hvis de fuldstændigt åbner deres hjerter og lader Mig komme ind; Jeg vil være iblandt dem og lytte;

Er det, Herre, når vi alle mødes?

ja; vi, os?

Ja, Herre.1

Vassula, Mit barn;

Ja, Hellige Maria.

glæd mig og kom op til Mig2 sammen med Mine andre børn; kom og Jeg vil velsigne jer alle; Jeg elsker jer;

Jeg velsigner dig.

(Så sagde Jesus: )

mind dem om, hvordan Jeg, Herren, stadig kalder på dem; Jeg ønsker, de kommer og nærmer sig Mig; hvorfor trække sig tilbage fra Kærligheden? Jeg er altid i Mit Tabernakel og venter tålmodigt for at se, om en af dem kommer for at besøge Mig; men desværre! Jeg venter stadig…

pas på Satan, som altid finder på alle mulige undskyldninger og lader jer tro, at de er fornuftige og velbegrundede; han forskønner dem for at lade det se ud, som om de er fornuftige og hindrer jer derved i at komme til Mig;

Jeg elsker jer alle; lad dem forstå, at Jeg ikke elsker dig mere end dem; dette burde nogle af dem virkelig forstå; hvis de læser Mit Budskab om Fred og Kærlighed, så vil de forstå; Jeg, Herren, elsker jer alle på samme måde; Jeg gentager dette for dem, som endnu ikke har forstået det; så kom til Mig, besøg Mig; kom og drik fra Mig, og I vil tørste efter mere; kom og spis Mig, og I vil ønske Mig mere; åbn jeres hjerter og modtag Mig; lad Mig ikke stå ved jeres dør! lad Mig være velkommen i jeres hjerter, Jeg ved, hvad I behøver; Jeg kender jeres svagheder; jeres sjæle behøver Mig, og kun gennem Mig vil I komme ind i Paradiset; hvorfor tillader I jeres sjæle at blive fanget i de net, som Min fjende lægger ud?

vend tilbage til Mig, se på Mig, tag ved lære ved at læse Mit Hellige Ord; den tid, I tilbringer med at læse Mig, vil ikke være forgæves; vist kan I da give jeres Frelser en time af jeres dag?

elsk hverandre; vær i fred med hinanden; tilgiv, som Jeg tilgiver jer jeres synder; gengæld ondt med kærlighed; vær gode! vær fuldkomne! kom, Kærligheden elsker jer, og Kærligheden vil aldrig forlade jer; Kærligheden vil hjælpe jer og vil vejlede jer til det sidste;


1 Jesus var ikke glad for Rhodierne
2 Tsambikakapellet ligger på toppen af en stejl bakke, med udsigt ud over Middelhavet. Det er berømt for den mirakuløse ikon af Vor Frue. Især kendt af ægtefæller, som har besvær med at få børn.