29. marts 1988
Jesus, O Jesus, hvad skal man svare de præster, som snerrer af ordet ’åbenbaringer’! Vi1 er hjælpeløse og har ingen kundskab til at imødegå udtalelser som den seneste: ”Åbenbaringer? Søg Sandheden og ikke åbenbaringer.” Dette blev sagt til min ledsager, Beatrice, af en katolsk præst. Hun havde intet at sige. Det ville jeg heller ikke have haft. Vi er hjælpeløse, Herre!
blomst, Jeg forsikrer dig om, at Jeg er Sandheden, og Mit Ord2 er Sandheden, men mange af Mine egne har glemt Mine Ord; med forhærdede hjerter søger de i mørke; der står skrevet3, at Jeg vil udgyde af Min Ånd over alle mennesker, og at Mine børn skal profetere igen, Jeg vil give drømme og visioner til mange, Jeg vil give selv til de mindste; Jeg vil give jer håb og opmuntre jer ved at vise tegn i himlen og på Jorden, disse er Mine tegn i dag!4 Jeg har sagt, at af spædbørns mund skal I høre Sandheden!
så til dem, der fordømmer Mine Guddommelige Gerninger af i dag, siger Jeg dette: jeres frafald fordømmer jer!!5 alle I, som ikke tror og har lagt Min Have øde, kom til Mig for at angre!!
kom, barn, Jeg elsker dig; modtag Min Fred; spis fra Mig, hold fast ved Mig; Jeg er ved din side;
Jeg elsker Dig, Herre, lovet være Herren!
bestræb dig på at vedligeholde Min Undervisning og følg Den; Jeg, Herren, elsker dig; Jeg er Tilstede, hvor du end er, så smil til Mig, når du ser på Mig! … velsignet er de enfoldige af hjertet, for Himmeriget er deres;
Retfærdigheden vil sejre, og Mit Hus vil blive fornyet med Enkelhed omkranset af Integritet; tillad Mig, barn, at prente Mine Guddommelige Ord i dig; Jeg skal ikke svigte dig; hvil i Mit Hjerte og lad din Herre hvile i dit;
Jesus giv mig styrken,
troen og kærligheden
til at gøre Din Vilje.
Lær mig at adlyde Dig
og ydmyge mig selv,
lær mig at tilgive dem,
der undertrykker mig
og gengælde ondt
med kærlighed.
Jeg underviser dig, Vassula; ja,6 smil til Mig, tro på Mit Nærvær; vær tro imod Mig, vær Mit spejlbillede; ja, Vassula, Mit Legeme smerter, lige midt i Mit Hjerte ligger spydspidsen;
Hvor, Herre?
I selve helligdommen og i dybet af Min Grundvold, Mit Hellige Hjerte bløder; i Min smerte forsøgte Jeg at advare dem; rejs dig op, datter! ecclesia har brug for dig; Mit Hus ligger i mørke på grund af frafald og misgerninger; og på grund af deres synder, er Min flok blevet spredt; hvor Jeg råber fra Mit Kors, åh Peter!! 7 Jeg kommer til dig, fordi Jeg ved, du forbliver trofast imod Mig; åh 8 Peter, se på Mit Hjerte … hør Mine råb, elskede sjæl; Jeg, Herren, finder ingen kærlighed, ingen hellighed i disse Kain’er; de er mange, de har lagt Mit Hus øde; hvordan skal Mine lam få næring, når deres hænder er tomme? de har intet at tilbyde dem, fordi de har skabt en ørken af Min Grundvold; bed, Peter, og Jeg vil løfte dig, så dine øjne kan se denne ødemark oven fra, og Jeg vil lade dig trænge ind i Mit Hjertes Sår; Jeg vil lade dig se spydspidsen, dit hjerte vil råbe af smerte, når du får det at se; Peter, Jeg vil give dig den styrke og det mod, du har brug for, så du kan trække den ud;9
(Senere:)
Vassula, Min smerte for sjæle, der går i mørke, sjæle fulde af skavanker, forbitrer Mit Hjerte; Min Vassula, Jeg er udenfor hendes dør og banker på, men hun nægter at åbne, hendes daglige gøremål tillader ingen plads til hendes Frelser, hendes sjæl går endnu dybere ind i mørket; skønt Jeg har givet hende forstandens og erkendelsens, nådegaver, er hun ikke tilbøjelig til at forandre sig, så længe hun nægter Mig at komme ind; Jeg forlanger ingenting, Jeg beder kun om lidt påskønnelse, om lidt kærlighed; forstår du, Vassula?
(Jesus var bedrøvet.)
at skabe hende var en glæde for Mig, men vil hun vide alt dette, eftersom hun har lukket Mig ude? ja,10 Vassula; elsk Mig, Min Vassula, du trøster Mig; reparér for dem, der ikke har nogen kærlighed til Mig;
(Jesus skrev dette på grund af en besøgende, én i familien, som bor hos os i et par dage. Da hun havde hørt om disse budskaber, spurgte hun mig, om hun måtte se dem. Hun læste nogle af budskaberne fra oktober 1987, og så lod hun dem være. Hun gabte og sagde, “Jeg formoder, at jeg, når jeg bliver pensionist, vil tage mig af min rosenhave og mit spirituelle liv, men ikke nu.” Hun spurgte, om hun måtte iagttage mig, mens jeg skrev, så hun kunne tilfredsstille sin nysgerrighed og iagttage fænomenet. Jeg afviste hendes anmodning. Ingen ser mig, med mindre Gud kalder ham eller hende til dette. Det er sket to gange: Én gang af en speciel grund. Så i det Katolske Karismatiske Center i Dhaka. Det er helligt og skal ikke vanhelliges af nysgerrighed.)
