8. januar 1987
fred være med dig, Vassula; det er Mig, Jesus; Vassula, kom til Mig, kom og lev midt i Mit Hjerte;
Vil Du have mig, Jesus?
O det vil Jeg! Jeg vil inderligt gerne have dig; Jeg ønsker at drage dig til Mig!
Men jeg er ikke noget værd.
Jeg elsker dig, som du er … vær Min brud, Vassula;
Hvordan kan jeg det!
Jeg elsker dig;
Jeg ved ikke, hvordan jeg kan være Din brud, Jesus?
Jeg vil lære dig at være Min brud, elskede;
Bærer jeg et symbol på dette, Herre?
Jeg vil lade dig bære Mit Kors; Mit Kors råber på Fred og Kærlighed;
Jeg ønsker at gøre Dig lykkelig, Jesus.
gør Mig lykkelig ved aldrig at forlade Mig, gør Mig lykkelig ved at elske Mig, gør Mig lykkelig ved at vække Mine børn;
Jeg har brug for Din styrke til alt dette, særligt til det sidste!
se på Mig;
(Jeg så på Ham; Han udstrålede styrke, som en aura.)
Jeg er Styrke; Jeg vil hjælpe dig, vær velsignet;
Er Du glad for mig? Det har jeg aldrig før spurgt Dig om.
Jeg er glad for dig, så længe Jeg føler Mig elsket af dig;
Jeg ville ønske, jeg kunne se Dig legemliggjort!
bed om det og det skal gives dig; forøg din tro på Mig;
(Jeg bestemte mig for at vise skrifterne til en katolsk præst, som bor her. Han fordømte dem og sagde, at det var djævelen, og at jeg skulle holde op. Jesus havde spurgt ham, om han ville bære fredens og kærlighedens kors sammen med mig. Det fortalte jeg ham. Han gentog, at det er det onde. Han gav mig at læse: Hellige Ærkeengel Mikaels bøn, Sankt Bernhards Memorare og Novene til Jesu Hellige Hjerte. Han sagde, jeg skulle læse disse bønner de følgende dage og så se, hvad der ville ske1. Det gjorde jeg. Så lod jeg min hånd skrive, og den skrev fire dage i træk: “Jeg, Jahve, leder dig.”)
Herre Jesus, jeg har gjort, hvad præsten ville. Jeg holdt op med at skrive, bortset fra at lade de fire ord komme frem efter at have bedt. Jeg forhindrede Dig i at skrive for at adlyde præsten. Jeg vil gerne spørge Dig, Herre, hvorfor, hvorfor spurgte Du ham, når Du var klar over, hvad der ville ske, og hvilke lidelser han ville give mig!
Jeg er med dig, datter, Jeg spurgte ham, fordi Jeg vil have ham til at lære, Jeg vil have ham til at begynde at forstå Mine Rigdomme, Jeg er Ubegrænset Rigdom!
“lær, at Jeg, Jesus Kristus, giver denne vejledning til Mine børn; det er Mig, som leder Vassula; forkast ikke de velsignelser, som Jeg giver; Mine budskaber råber på Fred og Kærlighed; Jeg ønsker, at Mine børn skal fylde Mine helligdomme; Jeg ønsker, at de vender sig til Mig, Jeg ønsker, at de lever helligt; Jeg kommer for at lyse over denne mørke verden; Jeg ønsker at genoplive dem og sige til dem, at Mit Ord er Levende! Jeg ønsker, at de skal huske Mit Ord, som de har lagt til side; Jeg ønsker at minde dem om, hvor meget Jeg elsker dem; Jeg ønsker at opflamme deres hjerter, Jeg ønsker at sige til dem, at de skal elske hinanden, sådan som Jeg elsker dem; Jeg elsker dig, søn, du må forstå, at ved at prøve at stoppe Vassula skader du ufrivilligt Min Kirke; Jeg er Herren, Jesus Kristus, som du elsker; Jeg ved, at du gør dette i god tro, men det gjorde Saulus også, før Jeg kom for at sige til ham, at det, som han troede var rigtigt, var forkert og en forfølgelse af Mig; du tror, at den nådegave, som Jeg, Jesus, har givet min datter, stammer fra det onde; tro Mig, søn, frygt ikke, for Jeg siger dig igen, at det er Min Vilje, at Vassula skal lære af Mig; hun blomstrer nu, og senere vil hendes frugter give næring til mange fortabte sjæle; du vil forstå det en dag, søn;2 Jeg, Jesus Kristus, elsker dig;”
(Præsten gjorde mig bebrejdelser efter at have læst dette og sagde, at det kommer fra det onde, og at det er spådomme.)
Jeg ved det; fortæl om Mig ved at sige til ham, at: “spådomme er for tåber, inspirationer er for velsignede børn; spådomme bærer ingen frugter, inspirationer bærer gode frugter og giver næring til mange;”
fat mod igen, datter, Visdommen vækker Mine børn; Jeg, Gud, elsker dig;