22. oktober 1987

(Jeg vågnede op kl. 2.30 om natten med min mund og læber tørre som pergament på grund af tørst. Jesus sagde til mig: “stå op og drik, de to dage er ovre;” Jeg stod op og drak lidt vand, ikke meget da jeg ikke kunne klare det.

Denne morgen længtes min sjæl, mere bedrøvet end man kan forestille sig, efter Ham. Hvorfor har Han vækket mig, for at nægte mig det privilegium at være blandt dem, der bor i Hans hus? Hvis de bare kendte deres privilegium! Og jeg, at gennemtrænge mig med dette ønske men forhindre mig i at træde ind og blive omgivet af Hans fred! I stedet må jeg forblive i dette eksil med så megen fristelse …)

O datter! Min Sjæls velsignede, Mit Hjertes velsignede, fra Mit indre udåndes også Min smerte; men, Vassula, Jeg har skabt dig til at bo blandt mennesker og integreres iblandt dem; Jeg elsker dig uendeligt i en sådan grad, at ømhed bliver til dårskab; Vassula, mere elendig end ord kan beskrive, giv dig selv som offer, elskede, og vær iblandt elendige og Ugudelige mennesker, for du skal være Mit Net; lad din Hellige Fader glæde sig over din fangst; lad Mit Hjerte denne gang blive fyldt af glæde; drag sjæle til Mig;

spar dine tårer, for der vil ikke være nogen tilbage, når dine ører skal høre det vanærende, der bliver sagt om Min Moder!

Jesus, lad ikke deres tunge udtrykke sig, når det drejer sig om vanære.

Vassula, Jeg, Herren, vil give dem Min benådning, for de ved ikke, hvad de siger;

Vil de nogensinde lære, Herre?

alle vil lære, hver skabning vil lære, forudsat at de lytter; lad Mig besvare spørgsmålet i dit sind;

Men Herre, Du siger ’forudsat’, det betyder, at der vil være nogen, som ikke vil lytte.

til Min store sorg vil der være dem, som vil lukke deres ører! dem, der vil nægte at høre, vil ikke blive skånet denne gang; kom nu, stå op og følg Mig; ¹