22. september 2016

Den 22. september dette år modtog jeg et budskab fra Kristus vor Herre til Rhodos- bedegruppen. Efter nogen tid tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne sende det ud til jer alle, således at det også kunne være til gavn for andre SLIG bedegrupper. Sådan set kunne man få den tanke, at det måske angår hver enkelt af os.

Jeg har nummereret sætningerne af en grund: for at forklare min forståelse af dette budskab efter at have mediteret over det en tid for at oplyse folk i bedegrupperne.

Dette budskab er forbundet med et budskab, som begyndte den 5. september, men blev færdigt den 22. september, og før Han sluttede dette budskab, tilføjede Jesus nedenstående:

sig nu følgende til Rhodos bedegruppen:

1.1. i Budskabernes første dage værdsatte I alle Mine Interesser, idet I med glæde overvandt forfølgelser og prøvelser; Jeg har fjernet jer alle fra mørkets magt og har tilgivet jeres synder;

2.2 nu minder Jeg jer alle om at opflamme jeres kærlighed til Mig;

3.3. læs Mine Budskaber, lær at elske Mig mere!

4.4. gør det gode og optag Min Viden i jer;

5.5. søg tilflugt i Mig, og Jeg vil være jeres Sang;

6.6 Jeg kan læse alles hjerter, og Jeg kender alle jeres behov; så kom til Mig, jeres Frelser;

7.7 vær Min Levende Kirke!

8.8 glæd Mit Hjerte, forsaml jer og modtag Min Ømhed,

9.9 udslet alt, der ikke er Mig,

10.10 og arbejd hårdt for jeres og andres frelse;

11.11 modtag Mit Hellige Kys på jeres pander, Kærligheden elsker jer alle! ic

1 Da I af nåde på en kraftfuld måde blev bevæget gennem Hans Budskaber og blev omvendte, tog I alt, hvad Kristus bad jer om at gøre, alvorligt med styrke, glæde og uden frygt, for I havde opdaget “perlen” og dens værdi. Kristus minder jer om, hvordan Han straks tilgav jeres synder, da I blev Hans og bad om at blive tilgivet.
2 Kristus minder os endnu engang om at være, som vi var i begyndelsen, opflammede, levende, ivrige, fordi det ifølge Ham virker, som om vor flamme på en eller anden måde er blevet mindre, og hvis vi fortsætter sådan, slukkes den måske en dag og dør ud, så dette er en advarsel.
3 For at bevare Hans Ord (Budskaberne) sikkert, aktive, og flammen buldrende, og for at vokse i Hans kærlighed og blive kraftfulde apostle, har vi brug for ydmyghed, at dø fra vores ego og at nedværdige os, så Han kan rejse os; Kristus anbefaler, at vi læser Hans Budskaber igen, uanset om vi har gjort det før. Han anbefaler, at vi læser dem fra begyndelsen og ikke bare nu og da åbner tilfældigt, som nogle har indrømmet, at de gør.
4 Så har vi mulighed for at gøre det gode og vokse i Ham ved at indføre os i Hans Viden. Sandt Liv i Gud Budskaberne er fulde af Visdom, og ved at læse dem lærer vi at elske Gud på den måde, Han ønsker, vi skal elske Ham; vi vil kende Hans Vilje.
5 Kristus minder os om at søge tilflugt i Hans Hjerte i svære tider. I Hans Hjerte vil vi blive trøstet, vi vil finde fred, og det vil styrke os, når der kommer vanskeligheder på vor vej. Vi vil ikke miste Hans Fred, for vi vil dvæle i Hans Hjerte.
6 Kristus forsikrer os om, at Han kontrollerer alt, og at Han ved bedre end jer, hvad jeres hjerte indeholder, og hvad jeres behov er. Derfor minder Han os om at stole på Ham og uden tøven henvende os til Ham.
7 “Vær Min Levende Kirke!” Da Han sagde det, sagde Han det på den stærkeste måde. Sandt Liv i Gud er præcist det: at være levende i Ånden og være, hvad Han dengang lærte Sine disciple, at være en Levende Kirke gennem jeres handlinger og gennem jeres tale og gennem alt det, Han har lært os i Budskaberne. Kristi Hjerte vil ikke være upåvirket, for ved at gøre, hvad Han anbefaler, vil I få Ham til at fryde Sig over jer.
8 “forsaml jer”, da Han sagde de ord, gik mine tanker direkte til dengang, da Hans disciple altid var forsamlede, delte glæder og sorger, spiste sammen, gav vidnesbyrd sammen, hjalp hinanden og var forenede i kærlighed og harmoni som en familie. Vi burde udstråle fred og kærlighed så kraftfuldt, at andre nær os vil mærke den energi, der kommer fra os, og forstå, at vi er sande Kristi disciple, formet af Ham. I Biblen står der: Deraf kan alle vide, at I er Mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden. (Joh 13:35) Vi må aldrig mangle indbyrdes kærlighed, aldrig! At kritisere hinanden sønder og sammen er en total misforståelse af Sandt Liv i Gud budskaberne, og ved denne indbyrdes ævlen og kævlen vil der blive sået tvivl om Budskaberne, og vi vil afspejle rådden frugt. Ved derudover blot at forsamles en gang om ugen for at bede sammen, og nogle forsamles endda i mindre end en time for at bede og derefter tage af sted, ser det ud til, at dette ikke er, hvad Kristus ønsker, at vi gør. Han ønsker, at vi mødes for at bede oftere end to gange om måneden. Han anbefaler en time en gang om ugen, og så mødes nu og da omkring et måltid eller kaffe og være sammen og dele vore åndelige oplevelser. Nogle af bedegrupperne gør det, som om det er en pligt at mødes en gang om ugen, bede, få det overstået og tage hjem. Dette er ikke i orden. Jeg tror desuden, at Han ønsker, vi arbejder mere sammen for Hans Budskab. Eftersom vi er kaldet til at være samarbejdspartnere i Hans Gerning, så ønsker Han også, at vi samarbejder med hinanden.
9 For at være i stand til at gøre, hvad Han anbefaler, skal vi dø fra vort ’selv’ og ’ego’ og give Ham tid. Vi har brug for ydmyghed og ikke give den som hersker over andre, vi bør med andre ord være et spejlbillede af Ham.
10 Ved at give mig et billede af en stige, som man skal klatre op ad for at nå himlen, råder Kristus os til, at vi stadig arbejder hårdt for at opnå perfektion. Det virker, som om vi er for dovne til at klatre, og vi bliver på et trin ikke højt nok oppe. Vi må fokusere mere på Kristus, og det skal ske ved at genlæse Hans Budskab, da det virkelig gør os levende. Når Kristus tilføjer: ”og andres frelse”, opfatter jeg følgende med de ord — da Kristus mindede os om, hvordan han i begyndelsen kom til os og slæbte os ud af mørkets magt, bragte Han os til at opdage den storslåede åndelige banket, han havde forberedt for vore udsultede sjæle, og som er Sandt Liv i Gud budskaberne. Sultne og udsultede, som vi var, faldt vi på hovedet ned i maden og frydedes over den, men derpå, så snart vi var mætte, er vi så sunket sammen i en lænestol og er blevet der og er døset hen? Eller har vi opført os som den samaritanske kvinde, der, efter at hun havde mødt Kristus, løb hen til landsbyen med hænderne i vejret og råbte til højre og venstre, mens hun løb forbi forretningerne i landsbyen, og mens hun stødte ind i folk, at hun lige havde mødt en stor Profet, den største af alle! Hun vidnede højrøstet og fik en hel landsby på fødderne for at lytte til hende, fordi hun var fyldt med Åndens fryd. Er vi ligesom hende?
11 Vi er atter mærket på vore pander af Jesu Hellige Kys. Så hvad mere har vi brug for? Stå op, vågn op og lyt til Kristi Stemme …