3. februar 2016
Himlenes Herre,
Garant for vort velbefindende,
Du, som steg ned fra oven,
hele vejen, til vores værelse
for at påminde os om Dine love
og Dine forordninger
for at vi bedre kan overholde Dit Ord
og følge det,
lær os at hellige os Dig ved at
adlyde dine forskrifter;
for efterhånden som Dit Ord folder sig ud,
kaster det lys i vores sjæl og
oplyser den til fuldt ud at forstå Dit Ord;
jeg ved, at Du er misfornøjet med
dine skabninger1
ak, Vassula! Mine Øjne løber over med tårer, fordi mange ser bort fra Min Kærlighedslov, Min Barmhjertighedslov; hvor meget længere må Jeg overvære det onde overmande land efter land? en universel fred mangler;
sig mig, Herre, hvad kan jeg ellers gøre? støt mig, som Du altid har gjort; hold mig oppe og lad mig gøre det, Du ønsker af mig;
hold ud, Mit barn, og lad din ildhu antænde til en lidenskab for Mit Hus, der opflammer dig til frygtløst at fortsætte med at minde alle om at angre, at bede uden ophør og at elske Mig, din Gud; stor vil Min Triumf være til sidst;
hele min væren længes efter Dig,
Du har bevæget min sjæl til at længes efter at
være sammen med Dig altid,
mennesker, som ikke kender Dig,
elsker Dig ikke, længes ikke efter Dig,
de angrer ikke;
hvordan kan man omvende dem?
Min Vassula, alle er lige fra fødslen kaldet til synet af Gud, deres Skaber! men få er de, der følger den vej, Jeg har bestemt for dem; hvis de derfor til Min fortvivlelse og smerte støder Mig fra sig, hvordan vil de så komme til at kende Mig og elske Mig? Jeg kalder dem uophørligt til at angre; en handling, der vil rense deres hjerte, så de kan blive født i Mig; Jeg vil blive forbundet med deres sjæl og forvandle den til lys; hvordan kan man omvende dem, spørger du; har du glemt hvordan? kom nu! ved bøn… ved kærlighedsgerninger, ved at gøre stor bod, ved at skænke dem selvopofrende kærlighed! ved Rosenkransen! og ved adskillige ‘Kyrie eleison’ så Jeg viser dem Min Barmhjertighed, for ved Min Nåde vil deres hærdede hjerte mildnes…
hør, du bedårer Mig, kære sjæl, når Jeg spejder ind i dit hjerte; du som ved nåde er blevet alt, hvad Jeg ønskede, du skulle være! bed for dem, der foretrækker den hæder, der kommer fra verden og som fremmedgjorde sig for Mig; de frygter Mit Kors, eftersom Mit Kors er det Redskab, der herliggjorde Mig, de, som vægrer sig ved at omfavne Mit Kors, har adskilt sig fra Mig; Jeg er Et med Mit Kors! og som Jeg engang sagde til dig: ”hvis du omfavner Mig, så omfavner du også Mit Kors”;
Herre! Jeg har aflagt ed på at holde Din Lov; bliv dog ved med at genoplive mig, som Dit Ord har lovet!
det vil Jeg! Jeg vil altid lede dine skridt; Min Kærlighed vil trøste dig, og du vil aldrig miste Min Kærlighed… ja? sig det til Mig!
jeg har en klage, Herre; selv om der er mange, der blev omvendte gennem dette Budskab, er de2 ikke givere, men tagere, som Du udtrykker det; det er det, jeg sagde dengang: ”at det er saligere at give end at få…” (ApG 20:35), der ikke udøves, disse må dø fra deres ego! meget få er givere ved at hjælpe med at gøre Dine Budskaber kendt eller at give en hånd med i Beth Myriam-husene, men andre er hurtige med at være gavmilde3 med hjælp;
alle gode og gavmilde kærlighedsgerninger tæller i Mine Øjne; på Min Dag vil Jeg bedømme hver eneste sjæl og åbenbare alle deres gerninger og det, de bærer i deres hjerte; Jeg frydes over sjæle, der viser Mig deres taknemmelighed og husker at takke Mig, ikke kun med bøn, men med kærlighedsgerninger…
dette minder mig om de ti spedalske, der blev helbredt af Dig, og kun én vendte tilbage for at takke Dig, ikke?
ja, du har læst i Skriften, at da Jeg var på vej til Jerusalem, var der ti spedalske, der ventede på Mig; de råbte til Mig, da de ikke turde komme for tæt på Mig på grund af deres sygdom; da Jeg så dem, råbte Jeg tilbage, at de skulle skynde sig at gå hen og vise sig for præsterne; i deres hjerter vidste de, at de ville blive helbredte på vejen; og da de gik, var de helbredte; og dog gjorde ingen af dem sig den ulejlighed at vende tilbage og takke Mig, undtagen én, en Samaritaner, der viste sin taknemmelighed, priste Gud og faldt ned for Min Fødder…
Af kærlighed har du gavmildt givet
menneskeheden så mange gaver,
der ikke bliver påskønnet,
Du stopper aldrig med at give,
Din Kærlighed kan ikke lade Dig vente,
den er så stor,
at Du Selv er steget ned på Jorden
og har vist Dig åbenlyst for så mange,
selv for ikke-kristne,
fordi Dit Hjerte uophørligt er i Brand
og ikke kunne vente
– Du kan ikke modstå det!
Din gavmildhed er ødsel, selv dengang
undrede Dine egne disciple sig over,
hvorfor Du ville gøre så mange
tjenester og mirakler for hedningene,
samaritanerne, alle, og blive foragtet
for Din fortrolige omgang og
følge med dem;
de stillede Dig spørgsmål!
de stillede spørgsmål
ved Din Myndighed;
jeg beder Dig,
lad alle dem, som Du helbredte,
være modtagelige for Din Godhed
og kun stole på Dig;
Vassula! et prægtigt land skal opstå i Øst; dette land vil herliggøre Mig! ja, sandelig, Jeg har også vist Mig for ikke-kristne! så mennesker må se og vide og bemærke og forstå, at Min Barmhjertighed er grænseløs, den er mægtig; Min Kærlighed, Uendelig! ”vær ikke bange”, siger Jeg dem; ”for Jeg er Vejen, Sandheden og Livet;” derpå viser Jeg dem Min Herlighed, og med ærefrygt spørger de Mig: ”må jeg være et vidne?” ”vær et vidne for at vise din glæde ved dette møde”, svarer Jeg så, Vassula, vær ikke bedrøvet over, at Jeg, efter din opfattelse, forsinker Min tilbagekomst, vær tålmodig, du lille, intet land blev født på én dag! vær som et oliventræ, der vokser i Mine Sale; dit løb er endnu ikke ovre … hvil din sjæl i Mig, din Gud, du er ikke alene; vær ét med Mig; vi, os?
ja, vi os…
Jeg, Jesus, velsigner dig ic
