28. november 2009
Herre, her er Din tjener; rens mig for mine fejl, for det er kun Dig, der kan afsløre mine fejl;
Mit barn, fred være med dig; lad Mig, din Gud, nu tale til dig; – læn dig mod Mig; når Jeg taler, sammenkalder Jeg Jorden, dine venner er Mine venner, som helliger sig denne gerning; igen i dag fornyr Jeg Mit kald til dem alle; Jeg minder dem om, at deres Herre og Gud er ved deres dør, og venter;
hvad der er brug for i dag, er en brændende ånd, en ambassadørs hjerte, en som ikke fornærmer nogen i noget som helst, en som har et sagtmodigt hjerte, megen tolerance i modgang, er følsom overfor de elendige, en berigelse til agnostikerne; Jeg har brug for en discipels tunge, og Jeg vil sætte Min Ånd i dem og give dem et nyt hjerte; Jeg vil mangedoble frugten fra denne Vingård; ja?
som Du ved, Herre, har vi modstand;
vort arbejde angribes konstant;
vi bliver konstant bagtalt;
betragt mine fjender;
for de bliver ved med at
forøges i antal;
nogle hader mig oprigtigt
med et uretfærdigt had;
de uskyldige og retfærdige har fulgt
Dine instruktioner; ja der er nogle,
som bliver ambassadører,
fordi de troede på Dit Kald;
Herre, Du har frelst mange fra
deres undertrykkere i fortiden;
hvor længe skal vi vente?
Du har prøvet mig og andre,
Du har gransket os med ild,
og vi gik alle med tro;
vi er i Din tjeneste altid parate
til at høre Din Stemme for at videregive
det vidunderlige Logos1
Vassula, Mit barn, har du mistet din tålmodighed?
Jeg ved det ikke, måske …
Vassula, Mit tabernakel, stol på Mig, ingen fjende vil nogensinde besejre dig;
Jeg tror, at jeg aldrig har opgivet, og jeg har opført mig overfor mine forfølgeresom om, de var mine venner;
Jeg beder ikke om belønning eller ære,
men jeg beder Dig, Herre, om styrke;
Min harpe, gennem din elendighed saliggør Jeg dig; Jeg forvirrer dine forfølgere, medens Jeg dæmper deres stemme;
lad dem forblive gjort til skamme;
lad dem være forvirrede;
du vil få forstærkning; Jeg vil sende Min engel for at jagte dem; hør Mig: Jeg vil holde dig oppe med Min Hånd; Jeg vil forsætte med at give dig Mine Ord i din mund; og hvad angår dig, bed for dem; bed Mig at give dem lys og Min Sandhed; så nu datter, vend dit øre, lyt til Mine Hjerteslag; Jeg er pint over Mit folk2 som holder Jul igen uden Mit Hellige Navn; mange har vendt sig væk, alle sammen er fordærvede; har de ikke læst, ”Gud skal splitte din belejrers knogler, de bliver gjort til skamme, for Gud forkaster dem”3; verden har ikke noget at give; deres kærlighed er baseret på falskhed, den er baseret på selviskhed, begær, sanselig kærlighed, kærlighed til Penge, kærlighed til at støtte forkert moral; arrogante blikke! deres grav vil bliver deres evige hjem; deres evige bopæl, og alligevel smerter Mit Hjerte Mig, når Jeg ser denne generations sammenbrud og visnen hen; denne generation som altid prøver på at udtænke nye oprørsplaner og konstant modarbejder Helligånden;
på Dommedag vil Jeg kalde på dem, der omdannede Mine Ord til dig, fejlfortolkede dem til hån, medens Jeg kommunikerede med dig; Jeg har betroet dig Mine Livets Ord for at aflevere dem til Mine Kirker; til gengæld afviste de at lytte til Mig; de spottede dig, truede dig og skubbede dig til side;
Jeg spørger Mine Kirker: har I kendt til nogen som helst profet, som jeres forfædre ikke forfulgte? Jeg har sat jer et svagt redskab til at være ansvarlig for Mit Hus, et redskab fra Ægypten til at se efter Mine Interesser, der kommer fra ørkenen som et tegn på vore dages forfald i Min Kirke for at forkynde Mit Kongerige og samle Mit folk omkring ét Alter;
i mange menneskers øjne har Jeg bevist Min Magt og Mine præstationer; indtil denne dag har Jeg vækket mange lande, som Jeg har forudsagt dig, og samlet dem under Mit Navn, fra Øst til Vest, Nord og Syd;
lykkeligt det menneske som har ydmyget sig og bevist sin fattigdom i ånden; de har forstået mangfoldigheden af Min Barmhjertighed, og den forsyning af åndelig føde, som Jeg har givet med overflod til denne udsultede generation;
henvend dig til Mig, Vassula, på denne måde:
’Mildeste Fader, lad ikke Din vrede
komme over denne generation,
så de alle omkommer,
lad ikke angst og nød
komme over Din hjord;
for vandene vil tørre ud
og naturen vil visne;
alt vil bukke under for Din vrede uden at efterlade sig noget spor;
Dit Åndedrags hede
vil sætte jorden i flammer og
forvandle den til en ødemark!
en stjerne vil komme til syne
i horisonten;
natten vil blive hærget,
og der vil falde aske
som sne om vinteren,
og dække Dit folk som spøgelser;
hav Barmhjertighed med os, Gud,
og døm os ikke så hårdt; husk på hjerterne som glæder sig
i Dig og Du i dem! husk på
Dine trofaste og lad ikke Din Hånd
falde over os med styrke, men,
løft os hellere i Din Barmhjertighed og
indsæt Dine forskrifter i alle hjerter. Amen’
når Jeg irettesætter denne generation, vil Min vrede flamme op over de frafaldne; Jeg kan tilgive deres misgerninger og deres synder, men store forbedringer skal der stadig gøres; nu har den Allerhøjeste endnu engang bekendtgjort Sine Ord, og den meddelte Dom vil afhænge af jeres bønner, generation, jeres barmhjertighedsgerninger, jeres kærlighed, og jeres part; kom, Vassula, forklar det for Mig; Kærligheden elsker dig ic