5. august 2000

Jeg, Jesus Kristus, velsigner dig;

Herre, Du som drog mig ud
af den mudrede sump
og viste medlidenhed,
og som bøjede dig ned
fra Din Kongelige Trone til mig,
for at lægge en ny sang i min mund;
jeg vil forkynde og synge Dit Ord
til alle folkeslag og nationer;

ønsker du, at Jeg gør Mit Festmåltid lifligere? Festmåltidet, som Jeg har givet dig gennem alle disse år? skal Jeg give dig, Min elskede, mere af Min Sødme for at styrke din kærlighed og lindre og helbrede dig? selve helbredelsen kommer fra Visdom …

Oh ja! Herre, hav medlidenhed
med denne utaknemmelige generation;
lad dem erkende Dig i deres liv;
lad dem,1som hører
og læser Dit budskab
blive udfriet fra deres sløve ånd,
for de læser uden at forstå;
Du har vist Dig
Barmhjertig og Tålmodig mod dem;
lad dem erkende Dig
som Guddommen, der binder dem til Sig
i Sin Kærlighed;

Er det for meget at spørge Den Hellige,
som fylder hele universet
med Sin Kærlighed, om at sende nye tegn,
som indeholder Din Sødme?

opvæk dem med nye undere,
der er så søde som honning;
lad den todelte tunge,
som bliver ved med at forfølge mig,
dog gennem mig, ved Dig, blive helbredt;

have medlidenhed med dem,
som påkalder Dit Navn dag og nat
men som alligevel lever
uden barmhjertighed …

Jeg har gennem Mit Guddommelige Budskab mættet dig og andre med et af Mine største og ædleste Festmåltider; et fænomenalt vidunder har Jeg forberedt for jeres onde tider, og Jeg har tilbudt jer alle at komme og smage det; at smage Mit Festmåltid er at smage Mig, jeres Gud og jeres Skaber, så I vil forstå Mig;

Oh! min Herre!
Dine Ord er mystiske og skjulte,
og mange som læser Dig i
den Hellige Skrift og i disse budskaber,
trænger ikke ind i deres Kundskab,
for de er Kundskab om Gud;
de oplyser vor sjæl og intellekt
og lyser op inde i os,
og alligevel ved jeg, at der er dem,
som læser uden at trænge ind
i Dine Ords visdom,
og det virker som om,
ordene er forseglede for dem;
og alligevel er Dine Ord Sand Kontemplation, Visdom og Sandhed …

enhver, som lytter til Mig og ikke til sin egen Stemme, vil trænge ind i Min Visdom, og Mine Ord vil stråle i deres sjæl som et spejl, der reflekterer solen; for enhver, som efter at have læst Mine Ord, vil bøje sig og ære Mig med generøsitet og kærlighed, vil skællene, der dækker hans øjne, falde bort, og han vil se Mig i Min utilgængelige herlighed; ja, for hans øjne vil med fuld klarhed se det, der før var usynligt for ham og utilgængeligt og kun forbeholdt de hellige;

måske Mit sprog lyder uforståeligt for dig, generation, men har Jeg ikke engang sagt, at på den dag, hvor skællene, som dækker jeres øjne, falder af, vil I vide, at Jeg er i Faderen, og I i Mig og Jeg i jer; har Jeg ikke sagt, at den, som kender Mine bud og holder dem, han er den, som elsker Mig; og enhver, som elsker Mig, vil blive elsket af Min Fader, og Jeg vil elske ham og vise Mig til ham; ja! og I vil se Mig i Min herlighed;

Min fylde bliver ødselt udgydt over jer alle, og gennem Min nåde bliver I Min Faders sønner og døtre, arvinger til Min Fader, ligesom Jeg er; sammen med Mig bliver I som Skriften siger,2 et kongeligt præsteskab, et helligt folk, for at synge lovprisninger til Gud, som kaldte jer ud af mørket og ind i Hans lys;”

Jeg, universets Brudgom, vil i al Min Majestæt komme til den, som fuldstændigt har bøjet sig, og Min Kærligheds Ånd vil omgive ham og drage ham ind i den Allerhelligste Treenigheds Bryst; den sjæl, som har modtaget en sådan styrke af lys, vil finde alle skjulte mysterier og Himlens Rigdomme og vil, medens han stadigvæk er her på Jorden, begynde at leve, som han vil leve i himlen, for han er trådt ind i den Lyksalige Åbenbaring; med andre ord, den sjæl vil få en forsmag af, hvad en Lyksalig Åbenbaring er og vil fuldføre denne Åbenbaring i dens fylde i det øjeblik, han træder ind i himlen …

har I hørt denne talemåde:3 ”alt kød er græs og dets skønhed som markens blomster; græsset visner, blomsten falmer, men vor Herres Ord består for evigt;” det er derfor, jeres liv opstår ud af Mine ord og giver jer nyt liv; kød er kød, og kød er skrøbeligt, men Mit Ord er evigt og er Liv;

for at holde jeres sjæl i live vil Jeg uden ophør give Mig Selv mere og mere til jer, åbenbare Mig Selv til jer i magt og nåde, medens Jeg vil udgyde Mit Hjerte for jer og vise jer ting, som intet øje har set, og intet øre har hørt, ting der er ud over menneskets kundskab, for det, der er menneskelig kundskab, er ikke den Kundskab, som man tilegner sig gennem Min Hellige Visdom og som strømmer ud af Min Guddommelighed;

nu, da du har smagt din Herres godhed, Vassula, hvad har du at sige?

Din godhed Min Herre frikendte mig; uden en eneste fortjeneste har Du frikendt mig;

Det har Jeg gjort, så du ville have tro og håb på Mig, din Gud; og hvad har Jeg mere gjort for dig?

Du har bedt mig om at give Dig min vilje; derefter …

4derefter lod Jeg Min Kærlighed strømme ind i dig for at vinde din kærlighed; det er på grund af dette, Jeg taler og gentager Mig Selv for jer alle;

I kan opnå den fulde Guddommelighed inde i jer, kæreste venner, Som vil undervise jer i de hellige mysterier, ophøjet og Hellig Kundskab, der kommer fra Visdommen, og som et træ, vil Kundskaben være det træ, der vokser i jer med Visdommen som sin rod; og fra dette træ vil dyderne spire;

du siger, datter, at mange, som læser Mine ord, ikke trænger ind i deres betydning, fordi de finder dem mystiske og forseglede; nu har Jeg forklaret jer, hvad I må gøre for at forstå Mine Ord; og ved at I gør jer mindre, vil Jeg blive hele jeres Sjæl, jeres liv, jeres trivsel, jeres inspiration, jeres velvilje, jeres håb, jeres kærlighed, jeres tro, jeres glæde og jeres Brudgom, til hvem I kan støtte jer, og jeres opstandelse;

Min elskede vil så blive udvalgt som én blandt andre af Mine medarbejdere, som så vil herske sammen med Mig; så vil du kunne sige, ”jeg lever et sandt liv i Gud, fordi jeg fuldt ud deltager i den Allerhelligste Treenighedens liv”; ja, i sandhed; og skønt Jeg fylder alle ting uden at lade Mig standse af deres grænser, kan jeg stadig bo godt inde i en begrænset sjæl og blive kendt af mennesker uden at miste Min ophøjethed;

se på dig selv, Min Vassula, og fortæl Mig: hvad er tegnet på ens forvandling?

Jeg tror, der er mange tegn.

det er rigtigt, du siger, at der er mange, men hvad er det mest ophøjede tegn af dem alle?

Efter det, Sankt Paulus siger, må det være den guddommelige kærlighed i menneskets væren, som er gennemtrængt af en konstant indstrømning af Din egen Kærlighed i den væren, og Din Kærlighed forvandler så den sjæl til at fortsætte ind i åndelige dybder, som leder den til at vokse i dets kærlighed og blive guddommeliggjort, gud gennem delagtighed: Din Kærlighed guddommeliggør, og Kærligheden forvandler vores i den grad onde fremtræden til Dit Guddommelige Billede …

Ja! den Hellige Skrift siger: ”fæstn dit blik på Jahve, og dit ansigt vil blive oplyst”, hvilket betyder, ”du vil blive forvandlet til at ligne Jahve”; når nogen har givet sit selv5 til Gud, vil dette allertydeligste tegn på forvandling finde sted; derefter vil der følge andre tegn; glædens tegn, fredens, tegnet for voksende næstekærlighed, og det er således, at en sjæl gennem næstekærligheden kan opnå Kundskaben om Den Treenige Gud; sjælen, som bliver forvandlet, vil være som en lampe, der lyser indefra og udefra med guddommelig kærlighed, og med den Kundskab at kende og forstå Gud;

lykkelig og fri fra verden og dens mørke vil den sjæl flyve til Mig og forblive i Min favn;6 brændende af kærlighed, beruset af Min Sødme vil denne sjæl uafvendeligt søge, hvordan man kan trænge endnu dybere ind i den Allerhelligste Treenighed; og Jeg, den mest fintfølende Brudgom, vil blive ved med at drage den sjæl tættere til Flammerne fra Mit Hjertes Kærlighed og nedsænke hende i Os for at hvile i os og blive i stand til at kunne herske sammen med Os;

hvordan kan så nogen som helst sjæl afvise det, Jeg tilbyder? Jeg har engang sagt, at på Dommens Dag vil alle blive dømt efter, hvor meget kærlighed de har haft, medens de var på Jorden; hvad har du at sige?

Jeg ville sige:

”hvor stor er dog Din godhed,
som Du gemmer
til dem, der frygter dig,
og overdrager til dem,
der tager tilflugt til dig,
foran alle menneskebørnenes øjne …7

og Jeg vil sige til dem, som stadig er knyttet til verden, at hvis I oprigtigt beslutter jer for Mig og har i sinde at slutte fred med Mig, at når I kalder på Mig og kommer og beder til Mig, vil Jeg lytte til det, I siger; når I søger Mig, vil I finde Mig; Jeg vil i sandhed lade jer finde Mig, og Jeg vil tale med jer og I med Mig, for Jeg har elsket jer med en evig Kærlighed, og således bevarer Jeg stadigvæk Min trofaste Kærlighed til jer;

så kom, kom og riv sløret væk, som stadig adskiller jer fra Mig; kom og betragt Den Hellige, som vil give jer evigt liv;


1 Nogle mennesker.
2 Peters Første Brev 2:9
3 Esajas’ Bog 40:6-8.
4 Herren overtog den sætning, jeg havde startet …
5 Ens vilje.
6 Et udtryk som viser fortrolighed.
7 Salme 31:20