21. juni 1999

1Min datter, for at kaste lys over visse af Mine udtalelser og for at føre din sjæl endnu længere i dybden af Visdommen og kundskaben om Mig Selv, ser det ud til, at Jeg gentager Mig Selv af og til, men det er en måde at opbygge din sjæl, udvikle den nænsomt til hellighed;

eftersom du har givet Mig, din Gud, den ønskede plads (i dig), øser Jeg massevis af Min Nåde ind i dig til gavn for Kirken; intet af det, Jeg har skrevet, vil være forgæves; Kirken vil faktisk opfylde sine behov; Jeg har opløftet dig med kongelig ødselhed, nej, Jeg har ikke opløftet dig, fordi Jeg fandt dig værdig, men Jeg kaldte på dig gennem Min Nådes frie gaver, og det er ved Min Retfærdighed, at Jeg tillader disse Nådegaver; ikke én er uskyldig og værdig nok til at modtage en sådan kongelige ødselhed af kærlighed fra Mig;

bliv aldrig træt af at studere alle de sider i notesbøgerne, Jeg har fyldt, for de er fyldt til randen med kundskab og med Mit Hjertes sødme, de afslører Min Skønhed ved at forstærke den i din sjæl … Jeg lyste inde i dig, Jeg lyste med et strålende lys inde i dig for at vække dig, så du kunne lægge alle verdens ubetydeligheder bag dig2; Jeg udførte undere i dig, så du kunne synge poesi for Mig; for at udvide Mit Kongerige i dig gav Jeg Mig Selv til dig, og løftede din sjæl ind i en åndelig jubel, så Jeg fra Min udvalgte hører Min Egen Kærligheds Højsang; og på den måde vender alt det, du har modtaget af Guddommelig værdi, tilbage til Mig, Vidundernes Skaber;

oh, Vassula, når Jeg af Nåde løfter sjæle på denne mystiske måde, og de ser, hvad øjet aldrig har set, og hører hvad øret aldrig har hørt, og lærer ting der er ud over menneskelig forstand, da forherliges Jeg i Min Herlighed; og når Jeg gør fremskridt i din intethed og glæder Mig over hvert eneste skridt, Jeg tager, nærmer Jeg Mig Mit formål, at bringe din sjæl til det det, Jeg kræver, og det er: jævnbyrdighed med Min Kærlighed;

ingen kan nogensinde her på Jorden nå til denne højde af Min Kærlighed; du vil sige: ”hvorfor forlanger Gud så, som overgår storhed og fylde, noget af mig, som jeg ikke kan opfylde?” Jeg forlanger kun det, der allerede tilhører Mig;3

Jeg har sendt dig Min Hellige Ånd til at tage bolig i dig og gøre Vor Kærlighed kendt for dig og forvandle din sjæl til at længes efter Os, for at blive i stand til med glæde at bekendtgøre: ”jeg ejer Gud, og Han ejer mig!” Min Vassula, man må modtage denne uvurderlige nåde for at udtale disse ord, ord fremsagt med så megen varme, inspireret af Kærlighedens Ånd, som du har tilladt at tage bolig i dig;

har du ikke hørt, at Guds Ord er noget, som er levende og aktivt: det skærer som et tveægget svær, men mere fint: det kan trænge igennem det sted hvor sjælen er adskilt fra ånden;4 så, datter, elsk Mig lige så meget, som Jeg elsker dig, og lige så fuldkomment du kan med den kærlighed, som Min Hellige Ånd af nåde har indgydt i dig, du kommer blot at give tilbage til Mig, hvad der allerede tilhører Mig;

i begyndelsen5 bad Jeg dig om at elske Mig, og du svarede: ”jeg elsker Dig…” og medens Jeg smilede, sagde Jeg: ”elsk Mig mere…”; nu har Min Hellige Ånd ført dig frem til at kende Mig og elske Mig ved bringe dig til Mig, som en brud bliver bragt til sin brudgom for at fuldbyrde en evig forening; på samme, men en mere ubeskrivelig måde, har Helligånden bragt dig til et evigt kærlighedsforbund med Os og i Os, den Treenige Gud;

Du er den Store Guddom, den Almægtige,
den ærefrygtindgydende Gud,
Du er den ufattelige Stråleglans,
som i Stråleglans overgår
alle Dine Engle tilsammen;
Du som fylder alle ting uden
at blive begrænset hverken
af deres grænser eller af deres væsen;

min hånd ryster
foran Din Guddommelige Majestæt
mens jeg skriver;
hvordan har jeg indtil denne dag, Herre,
kunnet fatte med min lille forstand,
at et så Forbløffende Under
af Underet Selv
dagligt er i fortrolig forbindelse med mig
og mødes med mig
på denne herlige måde?
Hvordan vil du have, at jeg
i min elendighed fuldt ud forstår,
Oh Herre, at Du, den usynlige Gud,
Den som overgår alt, hvad der er til,
taler med mig
med en sådan sødme og ømhed?
hvem er i stand til at fatte dette under?

Du har velsignet mig
med Dit Navns salvelse
for at frelse mig og andre
gennem Din Kærligheds Hymne;

Du har velsignet mig
med et tredobbelt Opstandelsens Kys
og har gjort mig til en betroet partner
i Din Frelsesplan;
kan nogen komme og sige til mig:
”jeg kan måle Guds storhed
og Hans ubeskrivelige storslåethed”;
ingen kan sige dette,
fordi Min Herre og min Gud er en bundløs
Brønd af skjulte og ukendte Skatte.

det Er Jeg virkelig… Vi6 har kaldt dig til at hvile i Vore Arme, som et barn i sin moders arme, du er kaldt som et barn af nåde, til at dele Vor Frelsende Plan, I er alle kaldet til at blive guder ved delagtighed og gå ind i det Treenige liv og regere sammen med Os; sandelig er Jeg din sjæls Hersker, oh, men en fortrolig Ven på samme tid, som kan føre dig til guddommeliggørelse;

på trods af din skønne elendighed, i dette øjeblik, når Jeg er sammen med dig på denne måde, og du, når du er sammen med Mig på denne måde, omsluttet af hellig kontemplation, er selv ikke de allerhøjtideligste festligheder, som bliver skænket til Min herlighed, så herlige og glædelige for Mig som disse øjeblikke med dine kontemplationer; når Mit Guddommelige Nærvær er med dig, glæder Jeg Mig i nærværet af den, som Jeg har gjort til ben af Mine ben, kød af Mit Kød; Jeg, som med Min egen Hånd har oprejst en helligdom, ville Jeg ikke glæde Mig over Mit Eget gode Arbejde?

Menneskehedens venligste Elsker
Du lyder atter engang
som musik i mine ører;

Gud for ufejlbarlig Troskab, Du som
bliver bevæget over skabninger som mig
der er dækket med rust overalt,
Du tøver ikke med at råbe højt i himlen
før nogen gør nogen bevægelse:

hun er frikendt!

hvordan er det så muligt ikke
at smelte af kærlighed i Dit Nærvær?
og gå ud og løbe
med begge hænder i vejret
og råbe ved hvert eneste gadekryds:

” Min Skaber er min Liturgi!”

Du har vist Din Barmhjertighed
fra de tidligste tider;
Du er min Skaber,
enormt Skøn og Nådig;

Din Barmhjertighed, min Herre,
er noget så stor, at selv
den mest intelligente elite i Kirken
vil lyde som fjolser,
hvis de prøver at forklare det;

kom, elskede, gå ind i din Herres glæde;

du har hørt Budskaberne om jeres frelse, (givet til dig) og de skænker dig på samme tid masser af gaver ved Min Nåde; ved Helligåndens Kraft brug alt det, Jeg har givet dig og tab ikke modet, for Jeg er med dig;

Jeg minder dig om, lille korn, at du udkæmper den samme kamp, som alle Mine profeter udkæmpede; storme kan blæse på dig, oversvømmelser kan rejse sig for at drukne dig, men intet af dette vil kunne overvinde dig, for Jeg er med dig, og i Min Gode varetægt vil du modstå din skrøbelighed;

støt dig til Mig; og fortvivl ikke over Kirkens situation; ecclesia vil få nyt liv!

Jeg er foran dig;


1 Faderen taler.
2 Jeg forstod også, ”tømme mig selv for”.
3 Med andre ord, efter at vi har givet Gud vor vilje, fylder Han os med Kærlighedens Hellige Ånd, så vi kan elske. Denne kærlighed, lige meget hvilke grad den har, tilhører Gud, for Han gav den.
4 Brevet til Hebræerne 4:12
5 Ved de første samtaler, tilbage i 1985.
6 Den Hellige Treenighed.