1. januar 1999

(Herren har i disse sidste måneder vist mig, at jeg skulle fortsætte min retræte og gå omend dybere ind i hellig kontemplation. Dette er også en frugt af vor enhed; hvad kunne være mere ophøjet end at befinde sig i den Helliges omfavnelse? Hvad kunne glæde Gud mere, end at vi tillod os selv at være ejet af Hans Majestæt og lære, hvordan vi kan eje Ham? Denne fredshvile vil bidrage til øget udvikling i den guddommelige enhed, og styrke til at fortsætte med det, Faderen har arrangeret for mig, nemlig iver og tørst efter sjælenes frelse.

Jeg lagde også mærke til, at Gud nu koncentrerede Sit Blik mere mod de tjenester, jeg havde gjort for Ham på trods af min svaghed, og at Hans kærlige anvisninger var centreret omkring det, jeg skulle fortsætte med at gøre; budskaberne var med andre ord blevet mere personlige, skønt Gud nu og da talte til hele Sin Kirke.

Jeg ville også gerne have tilføjet, at den rædsel, jeg nærede i min sjæl for at blive berømmet af mennesker, var blevet så intens, at jeg mange gange var i vildrede og ved siden af mig selv. Selvom jeg bare gættede på at en person fokuserede mere på mig end på vor Guddommelige Mesters Ord, så kunne dette alene få mig til at trække mig mere tilbage og gå endnu dybere ind i Guds Kærlige omfavnelse; denne særlige opmærksomhed, som jeg sommetider fik, gav mig kun en følelse af at skulle kaste op … Gud gjorde det nu mere klart for mig, at en hvilken som helst distraktion fra verdenen og mennesker kunne få en skadelig påvirkning, som ville kunne hive mig væk fra Kærlighedens Omfavnelse; den Plads jeg ønskede at forblive i.

Jeg modtog oceaner af nåde, oceaner af gaver, men har jeg lovprist min Gud tilstrækkeligt? Har jeg udvist ligegyldighed med Hans gaver?)

Min Vassula, hold fast i det, Jeg formidler til dit intellekt, og læn dig mod Mit Hjerte; Jeg er din Klippe; ja,¹ Jeg ønsker at have dig for Mig selv; i løbet af dette år ønsker Jeg, at Min elskede hengiver sig til kontemplationens søde hvile, trækker sig tilbage fra verdens tumult og træder ind i Min himmelske Omfavnelse; du ville mishage Mig, hvis du modsatte dig Min Vilje; Jeg vil give dig hvile for Min herligheds skyld, men også til gavn for Min Kirke; kom jævnligt til Mig og nedskriv det, Jeg siger; Jeg kan bruge dig til at gøre Min Kirke i stand til at forny sig og vokse i nåde; i begyndelsen viste Jeg dig Min træthed, og Jeg spurgte dig, om du var villig til at give Mig hvile; nu kan Jeg sige:²

”Min elskede er Min himmel,
den liflige duft i Mit Hus,
som glæder sig over Min gunst;
hun er Mine engles sang;
oh hvad ville Jeg ikke gøre for hende!”

Oh uendelige og ophøjede Gud,
hvordan kunne Du helt fra begyndelsen
se på denne Din aldeles uværdige
og oprørske skabning?

Jeg, Jesus, er tilstrækkelig til at gøre enhver bevidst om Min Magt og Min uendelige Barmhjertighed … fjern dig selv fra denne Ild, der strømmer ud fra Mit Hjerte, og du vil slukkes; Jeg kan sørge for, at du forbliver fyr og flamme, opildnet af en brændende kærlighed til Mig, Mit Hus og Min husstand; Jeg kan bringe hvem som helst tilbage til livet og lede ham med kærlighedens bånd til fuldkommenhed …

Herre Gud, jeg har altid frygtet
for folks lovprisning af mig,
og jeg undrede mig altid over,
hvordan disse ting påvirkede dig;
alt imens jeg prøvede at skærme mig
mod denne verdslige nidkærhed,
fordi du helt fra begyndelsen
lod Mig indse min komplette elendighed,
og hvordan jeg var den ringeste af alle;

Dine ord var som en hammer
der bankede i Min sjæl
og indgraverede dem i mit hjerte;
nu og da
mindede Du mig om min intethed
og hvis jeg vovede at løfte min hage
bare et eneste øjeblik,
ville jeg miste Dit Hjerte
og alle de guddommelige nådegaver.

I Din overstrømmende Kærlighed
holdt Du mig tæt ind til Dit Hjerte,
og ved at beskytte mig på denne måde
fik Du fik mig til at forstå Dig,
og ved at forblive ingenting ville du
få så megen glæde af denne udslettelse,
at Du ville gøre ALT og være ALT!

Fra min allertidligste barndom
plejede djævelen at vise sig for mig
som en knurrende sort hund parat til at
sønderrive mig, men
din almægtige indgriben beskyttede mig;

Dit konstante Nærvær beskyttede mig,
og førte mig til denne guddommelige forening med Dit Hjerte, som forblev
ubrydeligt forenet med Guddommen.
Derefter blev jeg ført ad en så
ubeskrivelig vej, at det for mig
indtil denne dag synes at være en drøm …

Sjælenes Brudgom, jeg elsker dig!

betragt dette Hjerte, som valgte dig, det er det samme, som blev gennemboret … du har smagt det, følt det, hørt det; alligevel er vores arbejde, Min egen og Mit barn, endnu ikke færdigt, fordi Mit Blod fortsat strømmer ud af Mit Hjerte i floder;

Du er mit eneste Gode. Hvad kan jeg gøre for Dig?

lyt og skriv: mange af Mine præster har lagt Min Vingård øde, og Mine får er spredt; mange af dem har forvandlet Mit Hus til en ruin, en trøstesløshed … og de ved det; der er ingen fred imellem dem, og de ved det; Jeg er skuffet over dem, og det er derfor, de ikke ønsker at høre Mig; kan deres højtidelige løfter befri dem fra deres synd?

Nej, Min Herre, det tror jeg ikke, for synd er synd.

de burde følge Mine veje og angre; først da vil deres vellugt som en duft af myrra stige op og sprede velduft i Mit Hus; eftersom skal Jeg opdyrke Mine sønner³ og med glæde vil vente på deres fine høst;⁴ Jeg betror Mine Præster til dig … din Skaber vil høre dine bønner; gå i forbøn for dem; bed og spørg Faderen, hvis tålmodighed er stor, om at tilgive dem; udsæt det ikke … ved du ikke, at selv din barnlige pludren høres af Faderen, og at Han besvarer den hjerteligt? Han har skænket dig så mange begunstigelser; det er din fordel at være så umådeligt svag og gennemgående ussel, at det får Ham til at bøje Sig ned fra Sin Trone;

Herre, jeg skænker dig min vilje
og alt det, som kan bibringe
Dit Navn mere ære;
Du er mit Kongelige Bord;

at bringe og give mad til de fattige er Vores glæde; forbliv i tæt forening med Mit Hjerte og lyt til dets slag … ic;