30. november 1998

Herre,
tillad mig at finde den lovede glæde
ved slutningen af den vej,
Du har udvalgt for mig;
for dette, Retfærdige Fader,
lær mig at klæde mig
i retfærdighed og mod;
Oh Herre! Dit Hus bliver ustandseligt mishandlet af oprør,
og der er endnu ikke noget tegn
på Påskedatoernes forening,
intet virkelig synligt; ikke endnu …
Du gjorde mit liv til en klagesang
fra det øjeblik, Du døbte mig
ved at neddyppe mig
i Dit Hjertes Smertes Sø!
Ja, jeg ved, at Jeg er blevet kaldet
af selve den Guddommelige Magt,
og at jeg er i en
levende Forsvarers favntag,
og at Han vil triumfere
over alt støv på denne jord;
men efter jeg er vågnet op,
er jeg stadig i mit kød –

Oh mine tankers tolk,
lad ikke Din harpe, som Du kalder mig,
blive stemt til klagesange,
for så ville jeg begå en synd;
lad ikke Din hengivenhed teste mig
så meget, som den tester mig nu.

datter, hold op med at vrøvle; Jeg står lige nøjagtigt nu hengivent foran dig, og minder dig om, at det er umuligt at være i Mit selskab, uden at Jeg deler Min Lidelse med dig, og uden at dine karaktertræk bliver som Mine; o, og i vor fortrolige enhed og i vor omfavnelse har Jeg givet dig Min Kærligheds salvelse for at blive et andet levende krucifiks, en anden slave til at blive solgt til verden; hvis Jeg nedsænker dig i, hvad du meget rigtigt kalder Mit Hjertes Smertes Sø, se da hvad denne dåb har bragt dig, hvilken vellugt, hvilke kongelige klæder; Jeg har behandlet dig, som Jeg behandler Mine udvalgte;

¹se, Jeg har klædt dig med Min Søn, Jesus Kristus;

og Jeg,² Jeg, som er Porten, hvorigennem de retfærdige går ind i himlen, siger dig sandeligt: forbliv som en lilje, som er blevet destilleret af ren myrra i Lidelsens Sø, hvilket i virkeligheden repræsenterer Kristi Tårer, så Vi ville kunne sige til Vor elskede: ”hvor velduftende din parfume er, mere velduftende end alle de andre krydderier, smykket med Vort ubeskrivelige Lys, fortsæt med at sprede din søde velduft, så du finder den lovede glæde ved slutningen af vejen, Vi jævnede for Vor brud, dér vil du finde din allerkærligste hvile i Evighed;”

Min Vassula, den smerte Jeg har i Mit Hjerte, er, som jeg før har fortalt dig,³ påtvunget Mig af denne generation, som har trukket Mig ind i nye Gethsemane haver; hvad kunne Jeg have gjort mere end det, Jeg har gjort? skønt Min tilstand var Guddommelig, tømte Jeg Mig for at antage en slaves vilkår; Jeg tjente; og indtil denne dag er de⁴ ikke tilfredse;

Mit Hus ligger i ruiner, og Jeg har i min ængstelse efter at frelse Mit folk fra undergang med Mit Kongelige Scepter oprejst profeter til at antage en slaves vilkår og frivilligt tjene Mit Hus og styrke Det, dette Hus, som Jeg har købt med Mit Eget Blod;

nogle af Mine hyrder ville spørge: ”men hvad er det, vi skal gøre, så vore liv bliver acceptabelt for Dig?” Jeg har kaldt på jer for at bede og angre fra jeres hjerter, så I vil blive forsonet med Mig, jeres Gud: opgiv jeres tidligere måde at leve på og følg Mig, så jeres liv bliver acceptabelt for Mig, og jeres Kundskab om Vor Hellige Treenighed derfor vil forøges i jer; tillad Os derefter at føre jer til at tænke over en Ægteskabelig kontemplation over Guddommelig fortrolighed i Vort Favntag;

ønsker I at træde ind i Vor Hellige Treenigheds Guddoms glæde? så kald på Helligånden, Livgiveren, Giveren af nådegaver,jeres hjertes oplysning, som kan fylde alt uden at blive standset af deres grænser, for at anvende Sin Kraft i jeres sjæl og bringe orden i alle ting inde i jer, så I kan blive fornyet; igennem Hans godgørende Kærlighed og Nåde vil Han vise jer Sin Egen Strålende Kraft ved den forvandling, Han kan afstedkomme inde i jer og give jer den styrke og nåde, I behøver for aldrig at gøre oprør igen;

mange⁵ af jer sidder bag ved jeres skriveborde som en fornem person og spørger stadig: ”hvorfor vil Gud gribe ind, når vor Kirke er blevet beriget i så mange år af Helligånden og af så mange af vore Hellige?”

”for at gøre ende på jeres oprør og gøre ende på jeres frafald,” er Mit svar; i Vor nåde har Vi bøjet os ned over jer, og Vi fik medlidenhed med jer; selve Foråret vil parfumere denne Jord, sprede velduft og oplive denne frafaldne generation med Min duft …

og angående foreningen af Påskedagene, Min Vassula, så står Jeg stadigvæk ved deres døre og venter, som en tigger venter på almisse, Jeg venter stadigvæk på, at de får forenet disse dage … de bliver ved med at tale om enhed og broderskab; kun omvendelse af deres hjerte vil med ydmyghed bringe dem på vejen til enhed;

Jeg siger dig, Jeg har ladet Min apostel Paulus gennem en åbenbaring i sit hjerte erfare vigtigheden af enhed, og hvordan man gennem Åndens enhed opretholder fred, der binder jer alle sammen; Jeg lod ham også forstå Mine gavers ritualer; Jeg åbenbarede for ham, at Jeg overdroghver eneste af jer Min gunst ved at tildele den på den ene eller anden måde; Jeg gjorde det kendt for ham, at Jeg steg højt op, tog fanger, og gav gaver til menneskeheden; og til nogle var Min gave, at de skulle være apostle, til nogle, at de skulle være profeter; til nogle, evangelister; til nogle, præster og lærere, så alle sammen med ét hjerte og én stemme skulle opbygge Mit Legeme, Kirken;

Jeg har oprejst profeter med Mit Ord, og det er ikke disse, som kalder sig selv teologer, som er Mine profeter, men dem som Jeg løftede til Mit Hjerte og indesluttede godt derinde, for at de skulle opnå den fulde kundskab om Vor Guddommelige Vilje og blive i stand til at udtale Vor Vilje til Vort Folk; Jeg hylder dem personligt med Min direkte indgriben for at forberede dem og fuldt og helt give dem til jer alle for at formane jer; gennem Mit Ord lod Jeg dem vide Min Vilje;

Mine profeter er dem, som ved nåde bliver ernæret direkte fra Min Mund og ved at lægge Mine Ord direkte ind i deres mund, kommer de til jer alle, stadig dryppende af himmelsk dug, og deres ord falder over jer som opfriskende regn;

Mine profeters ord, som kommer ved Min direkte indgriben, er som et sværd til at drive frafaldet til at angre og give Mig ære og herlighed; deres ord lyser op som en brændende fakkel i jeres sjæls mørke; mange af deres ben blomstrer igen fra deres grav;⁶

hvis nogen spørger: ”hvorfor fremhæver vor Herre Sine profeters plads?” da fortæl dem dette: ”vor Herre siger, kreds ikke rundt omkring Mine ord for at retfærdiggøre jeres rationalisme; afstå fra jeres synder og vær glade; må jeres sjæle glæde sig over vor Herres Barmhjertighed;⁷ forfølg ikke Mine profeter, for de er Mine engle, som trøster jer alle med Mine Ord; deres opgave er at advare jer og føre jer alle til at angre,”

så nu er det tid til at angre; giv afkald på jeres synder og find nåde hos Mig;

åh, Vassula, Jeg bragte et frø ud af Ægypten for at plante det der, hvor Mine fjender tog Jordens forråd af mad væk; med ømhed og omhu ryddede Jeg en plads til det, Jeg salvede det og gav det Min velsignelse og plantede det; ivrig efter at frelse Mit folk fra undergang gjorde Jeg dets jord frugtbar; det slog rod og voksede til et træ; dets grene strakte sig så langt som ud til havet; dets frugter, rigelige og saftige; skønt det ofte blev ramt af tordenvejr, orkan og brændende storme, vaklede det ikke;

inden tre år og få dage skælvede og gyste Min fjende; brændende af vrede, og tung af trusler, rejste han en hær for at si dets frugter med en si af ødelæggelse; men Jeg samlede hver og en af dem og skjulte dem i Mit Hjerte; mennesker har ofte prøvet at angribe træet, men det er aldrig lykkedes for dem, for Min Treenige Velsignelse var over det; o … og hvor mange gange erplovmænd ikke begyndt at arbejde fra dets bagside, lavet plovfurer for at brække det, men Min højre Hånd ødelagde deres åg og kastede dem alle ind i stor forvirring;

hvor velsignede er de lande, der vil finde beskyttelse under dets grene og spise dets frugt, som er forseglet med Helligånden! – Livets Ord blev frit givet til dig, så du, Vassula, frit kan give det videre til de døende; ve dem, som med ild strækker deres hånd ud for at ødelægge, hvad der blevet plantet af Mig!

Jeg vil fortsætte med at dække dig med Min blidhed, og nådigt indsætte den i dig som en sød substans, så hele verden kan smage Min blidhed; lad dine anklagere forsvinde som en skygge;

Jeg, menneskehedens Elsker, din Herre og din Gud, beder dig om tilladelse til at kysse dig med kys af Min Mund,⁸ og lade Min vellugt komme over dig, for at du må forblive indtagende i Mine Øjne;

vær god;