13. august 1997

Min Herre,
Du har ladet en styrtregn
af velsignelser regne ned over mig,
og gennem disse
fandt min sjæl sit Hjem:
Jahves Sale
der, hvor Du forsyner os
med Din Godhed,
og hvor tusinder
af myriader af engle bor;
Min Gud, Dit Navn er som en Hymne,
og når jeg hører Den, opløftes min
sjæl og synger med på Dens rytme;

Herre, fratag mig aldrig nogensinde
i min uvidenhed
Dit Lys …
Amen.

1Min kærlighed, Jeg er altid med dig … Jeg er grebet af din elendighed, Mit Hjerte ville aldrig kunne svigte dig …

du er blevet Vort Guddommelige Kærligheds barn;

du behøvede nogen, som kunne undervise dig ikke blot i Min Lovs grundlæggende principper og i Min Nåde, men i Guds Budskab2 i hele dets fylde; det, Jeg har gjort for Min Kirke, har Jeg gjort for at binde jer alle sammen i kærlighed, så I i jeres forstand vil lære Os at kende i Vor Treenige Hellighed; en undervisning som bliver givet af Visdommen til de mindste børn, men er skjult for de kloge og lærde;

lad dine tanker være låst inde i Mine Tanker og blomstre indefra, Min elskede; ic;


1 Jesus svarede
2 Biblen og Guds Guddommelige Vilje.