2. juni 1987

mød Mig senere, og Jeg vil give dig forberedende vejledning; Vassula, tegn,

forén de linier,

for at forenes må I alle bøje jer; I må alle være villige til at bøje jer ved at blødgøre jer;

(Jeg forstod. Han gav mig en klar og enkel vision af tre jernstænger. De var opretstående tæt ved hinanden. Han sagde,

“Hvordan skulle deres hoveder¹ kunne mødes, med mindre de alle bøjer sig?” —

Senere på morgenen gik jeg ud. Jo mere jeg tænkte på denne vision, desto større syntes ’bjerget’ foran mig. Jeg var ved at blive kvalt…)

Jesus?

Jeg er; fat mod, op, elev! løft! løft Mit Kors elskede, op med det! sørg ikke; sammen… sammen…

Min Vassula, sammen vil vi anstrenge os, støt dig til Mig, når du er træt, og lad Mig støtte Mig til dig, når Jeg er træt,

mød Mig, lad Mig fuldføre Mine ønsker, vær som blødt voks og lad Min Hånd indgravere Mine ord på dig; vær villig, frygt ikke! Jeg elsker dig, elskede, O kom! Kærligheden vil ikke skade dig;

(Jeg frygter dette arbejde.)

kom, lad os bede,

”O Fader,
vær med mig til det sidste,
jeg er svag;
giv mig Din Styrke
til at herliggøre Dig,
amen”

elskede, kom, glem din frygt og hør Mig; vent på din Gud; Jeg ønsker at forene Min Kirke;

Vassula, Jeg har oplært dig til at modtage Mig, elskede, fat mod!

Jeg har brug for Dit mod. Jeg har intet selv.

Jeg vil give dig nyt mod og styrke din kærlighed til Mig, alt til Min Herlighed;

Vassula, vil du nedskrive Mine ord, sug til dig fra Mig; søg ikke komfort, vær fattig, vær som Jeg, da Jeg var i kødet på Jorden; vær jævn, så vi begge kan føle kontrasten og det mægtige hos dem, der pisker Mig, lad Mig føle kontrasten! bliv ved med at drage fra Mit Hjerte, forskøn Min Kirke, drag fra Mit Hjerte og du vil forstå, Min lille pige;

(Jeg tror, jeg dér mener, at jeg begynder at indse, hvilket arbejde dette er. Det er derfor, jeg frygter: Jesus er begyndt at puffe til Kirken…)