18. februar 1997
Min Salme og min Hymne,
Mit Amen,
Min Broder, min Søster og Ven
Min Fader og Moder,
Min Søde Duft og min Røgelse,
Mit Solskin og mit Lys
Min Funklende Flamme,
som aldrig hører op med at lyse,
Mine mange Festmiddage,
Min Sikkerhed og min styrkes Klippe,
Min Tilvækst og min Rigdom
Min Port til Evigheden,
Hvad er det, der får Dig til at
hoppe af glæde,
ved synet at dette støvkorn,
der passerer forbi Dig?
dets absolutte intethed får Mit Hjerte til at hoppe med en sådan glæde, at det tiltrækker opmærksomheden fra Mine Engle, som omgiver Mig;
Du og kun Du er mit Bæger
til en, der er så svag, hvad vil Jeg ikke give … hvad vil Jeg ikke gøre … må dit kapløb med Mig i verden være velsignet, for det vil frelse mange sjæle;
lad tilmed bjergene og bakkerne bukke sig dybt ned, når de hører Min fredssalme givet til Mit Folk; mind dem om, at Jeg vil forsvare de fattigste;1 fortæl dem, at i jeres tid vil dyden begynde at blomstre, og en universel fred vil snart dække Mine skabninger, for Mit imperium vil strække sig fra hav til hav; og Udyret vil krybe sammen foran Mit Nærvær, og dine fjender, som er Mine fjender, vil ligge på maven i støvet, Amen er på sin vej til med fortærende ild at rense alle mennesker, fordi Jeg hader de frafaldnes fremgangsmåder; himlene arbejder nu, så klæd dig i Mig som en kostbar klædedragt for på vore rejser at meddele ordene fra Amen; følg Mig i Mine fodspor, som er gennemblødt af Mit Blod;
Jeg elsker dig, barn, vend dig om, og se på Mig, fortæl Mig så, at du også elsker Mig; kærligheden kommer ikke til at slutte med Mig, Min Kærlighed er evig og sikker; prøv så at efterligne Mig; fyld dig selv med Min Kærlighed;
Jeg, Jesus, velsigner dig;
