3. april 1997

Fredens Herre, vogt over min sjæl,

og vær min beskyttelse

mod ulvene, der jager mig,

fordi jeg forkynder alle Dine undere

og bekendtgør

min kærlighed til Dit Hus;

Løs mine fødder fra deres net og fælder;

vend Dig mod mig;

ser Du, hvordan ulvene formerer sig?

Ser Du deres vold?

Med høje råb fordømmer de mig

og river mig i stykker

for Øjnene af Dig;

De udtænker falske anklager,

deres munde står på vid gab

for at anklage mig.

du skal ikke bekymre dig om dem, Jeg er med dig; Jeg giver dig Min Fred og Kærlighed; løft, Mit barn, Mit Hjertes barn, din ånd ind i Min, og fald ikke; har du ikke bemærket Mine sejre?1 Min herlighed lyser indefra og udenpå disse Budskaber; vedbliv med at være hengiven mod Mig, bedende og selvudslettende, så Jeg bliver set, hvor end du går;2 på denne måde kan vi gøre rykke frem, du med Mit kors i den ene hånd og i den anden, Mine Ord, som vil være din lampe, medens Jeg, din Konge, vil gå majestætisk og sejrrig ved din side og herliggjort samle Mine sejre i din trofasthed, medens Mit herlighedsfulde scepter i Min Hånd fortsat vil lede dine skridt derhen, hvor de skal gå, og hvor Jeg ønsker, du skal gå i Mit Navn;

vi vil nu stige endnu længere ned for at møde dem, som befinder sig i syndens dybe afgrund for at undervise dem i tilgivelse, godhed, barmhjertighed, kærlighed, tro og håb, og Jeg vil læne Mig ned fra Min Herligheds højder til de døende,3 som alligevel er så elskede af Mig … for at helbrede dem, trøste dem og fortælle, hvor dyrebare de er for Mig; alt vil forsvinde en dag og slides op som klæder, men Min Kærlighed til dem vil være ubrydelig …

læn dig nu, Min kæreste, mod Mit Hellige Hjerte, så ethvert hjerteslag, du hører, salver din sjæl som frisk olie, fornyr dig og genopfrisker dig; og medens du læner dig mod Mit Kongelige Hjerte, vil du drikke levende vand af Dets flydende strøm, som vil blive til en kilde inde i dig, der vælder op til evigt liv; vær urokkelig i hjertet, for Jeg er din Frelse;

Jeg velsigner dig trefoldigt i Min Treenige Hellighed;

Alfa & Omega


1 Forsamlingerne er større end nogen sinde ved mine bedemøder.
2 Dette er symbolsk, men også bogstaveligt, når Kristus kommer til syne på mit ansigt og udsletter mig fuldstændigt.
3 Åndeligt.