12. april 2020

Herre!

Jeg Er! ak, Vassula! Mit barn, lad Fredens tone lyde, jeres hjerter kan være bristede1, men så er Mit, kom og udøs jeres hjerter som floder i Mit nærvær, generation, og I skal ikke sygne hen! Jeg er jeres Håb og Ægtefælle, hvilken Ægtefælle vil ikke passe på Sine egne? Jeg er jeres faste og sikre grund under fødderne;

jeres generation har vækket Min Faders vrede ud over alle grænser; spørg ikke: ”hvorfor har Du ramt os uden noget håb om helbredelse?”2 skal Jeg minde jer om, hvor mange gange I har syndet? skal Jeg minde jer om, hvor mange gange I har sat Mig til side i jeres hjerte, generation? I har pådraget jer dette onde, et onde som Jeg har advaret jer om og forudsagt: denne ‘ild’, der brænder jer op indefra; hør Mig: der er ingen anden Frelser end Mig; Jeg er jeres Gud, og Jeg siger jer igen, Jeg har aldrig tilskyndet jer til at gøre noget ondt, og det ved I; men Jeg er Herre og Frelser og er kendt for at tilgive og glemme, når en synder kommer til Mig med et sønderknust hjerte og angrer og beder om at blive tilgivet!

Vassula, Jeg er kendt for at være barmhjertig til at tørre sorgfulde tårer væk, at se efter Min hjord og at trøste jer; Jeg er kendt for at fælde herskere, omstyrte lande og kongeriger, så skulle Jeg ikke kunne udrydde en ond og ukontrolleret sygdom, som har knust så mange af jer? men Jeg behøver at høre et råb om anger; bønner og opofrende kærlighed fra hvem som helst vil blive godtaget af Mig og Min Fader; den dag, hvor denne generation vil påkalde Mit Navn, vil Jeg frelse dem fra deres pinsler; Jeg vil dæmpe denne ‘storm’ med bare ét almægtigt Ord, for Jeg er kendt for at komme Mine børn hurtigt til undsætning; men denne generation er vanskelig at bøje og lære noget, selv nu, hvor de går på glødende kul, med lig i bunker, lytter de ikke til Mig;

Jeg har sendt jer, generation, så mange tegn, men I har vendt det blinde øje til dem; Jeg har sendt jer Mine tjenere, profeterne, så vedholdende, så ofte, for at kalde jer til at angre og vende jer bort fra jeres onde veje og sone jeres gerninger, men I har lukket ørerne for ikke at høre! Jeres synder vender nu tilbage til jer selv;

kom! fæst jeres sind til hellighed, fæst jeres sind til Mit Hellige Hjerte, så at Jeg kan komme til at vække jer til live, for Jeg er jeres eneste Håb; da skal ingen sige til jer: ”Gå ikke ud på marken, gå ikke på vejen,”3 for den usynlige fjende er alle vegne, I går. Jeg Er er hos jer, utæmmede generation, for Jeg er Fader til jer alle; I er Mig alle så kære og begunstigede;

Jeg skabte jer, generation, til at spire som en vinplante, der var plantet i Mine Himmelske Haver, med saftige grønne blade, vandet af Livets Floder; I var engang Mine Kongelige Sales stolthed; I var ikke bestemt til at tørre ud, men i jeres dårskab valgte I at vende jer bort fra Mit Lys, Kilden til jeres Liv; da tørrede jeres stilk ud, jeres blade visnede, faldt og gik i opløsning; det Håb, som kom fra Mig, var forsvundet, begunstigelserne hørte fortiden til; I blev trampet under fode, den vinplante, Jeg engang passede og plejede, lå i dødens skygge; hvem var det, I afviste i jeres dårskab? er I ikke yngel af synd? løft jeres blik og se jer omkring, ødelæggelse og undergang omgiver jer, I bor på kirkegårde, ligesom de døde, dette er, hvad I har pådraget jer, generation, for at have fornægtet Mig alle disse år;

løft jeres blik og se Mit Hellige Ansigt, og ved det syn vil I stråle med et bankende og fyldt hjerte, medens Min Hellige Ånd vil flyde til jer fra Min Himmelske Trone, lade jer genopstå og endnu engang plante jer i Min Himmelske Have; jeres snoede stier vil høre fortiden til; jeres hænder rene, hvide som sne,4 jeres retskaffenhed, så vid som havet; mange af jer vil komme til Mit Lys; så sig ikke, generation: ”der er grænser for Guds Medfølelse” eller ”mine synder er for talrige og store til at blive tilgivet”; hør Mig: angr, påkald Mit Navn og opgiv jeres synder, lad jeres angren være ægte, lad den være som en formildende duft for at nå Min Fader i Himlen, og Min Fader og Jeg vil tilgive jer og forny jer; kron Mig med kærlighedskranse; det eneste, Jeg behøver, er kærlighed;

bed, Vassula, at du ikke må blive fristet, lad din Konge fryde sig over dig… herliggør Mig, din Gud; pris i enhver henseende Mit Hellige Navns pragt; Jeg Er altid ved din side, barn! kom! ic


1 Som følge af pandemien lider mange mennesker, enten ved at miste livet eller miste deres job.

2 Helbredelse for COVID-19.

3 Jeremias 6:25

4 Jeg forstod dette udtryk som: renset for synd.