3. februar 2012
Allernådigste Herre, bring os til anger,
for ellers vil vores ånd dø;1
fred være med dig, Mit barn; Mine øjne, Vassula, gennemtrænger hver eneste sjæls mørke; Jeg lider af tørst efter sjæle;
Vassula, denne verden af i dag vil forsøge at fratage jer jeres frihed; i dag håner verden alt, hvad der er Helligt, nogle2 påstår at besidde fuldstændig kundskab om Min Guddommelighed, men det, de er draget imod, er intet andet end en forkastelse af Mig; Jeg kaldte, men de forkastede, og de forkaster stadig, at Jeg kalder; dit lands ledere dræber og stjæler brødet ud af munden på børnene; de beskylder dit land og forgriber sig på det, som det passer dem; fra alle sider vil de berøve jer frugten af jeres anstrengelser; (tillad Mig at tale) … dit lands folk har taget den forkerte vej;
I er et land, som Jeg har velsignet, men I har forsømt at lovprise Mig og ophøje Mig; jeres hyrder, som ikke ved noget som helst, går deres egne veje, hver især efter deres egne interesser, hvorved de forsømmer Min hjord og bringer Min Stemme til tavshed; de følger denne verdens veje; fordybet i denne verdens lidenskaber uden håb og uden Mig, jeres Gud;
Mit Ord er noget, der er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd, men som skærer mere fint;3 og alligevel var de i deres mørke ude af stand til at tro, at Jeg har velsignet dig med åndelige nådegaver; Jeg har kaldt alle sjæle til at forny deres sind ved en åndelig revolution, så de må leve i Mig og Jeg i dem, men de var ude af stand til at høre Mig; Jeg kaldte på dem, for at de skulle opgive deres gamle levevis, men de gav deres hjerte til deres penge og sagde: “med dette kan jeg klare mig selv”; og dag efter dag har de holdt Mig udenfor deres tanker;
Jeg indeholder både Barmhjertighed og Vrede; så se de tidligere generationers eksempel og forstå: de ophøjede Mig og ærede Mig: de var et forbillede på trofasthed og venlighed, der herliggjorde Mig;
har du ikke læst: “ve den med modløst hjerte, for han stoler ikke på Herren; derfor vil han være uden beskyttelse; ve jer, der har opgivet at holde ud, hvad vil I gøre, når Herren retter blikket mod jer?”4
i disse dage har Jeg til hensigt at lutre nationerne for deres frafald, deres lidenskaber og deres synder, der nu ligger som glødende kul på deres hoveder og bærer vægten af deres synder; og nu siger Jeg jer: Mine Ord vil gå i opfyldelse som i tidligere tider, da Jeg advarede jer om, at tårnene i jeres frafaldne lande ville smuldre, og havets bølger ville bringe ødelæggelse og ryste Jorden ud af sin akse; disse ville blive Tegn for jer alle, for når de sker, ville I vide, at Jeg, Gud, har talt;
i disse Tidernes Ende vil Min Ånd strømme ud over hele menneskeheden, selv over dem, der har spottet Mine Ord i dette Budskab og gjort sig lystige over Mit Løfte;
som Jeg sagde: Mit Ord er levende, og af Mit Ord, det samme Ord, skabte Jeg jorden, og Jeg siger jer, Jeg vil lutre denne Jord med flammer og sorg; da englene syndede, skånede Jeg dem ikke; Min Dag vil komme over jer på et uventet tidspunkt; Jeg vil bringe tåberne til tavshed; og derefter vil I leve efter Min Vilje; nationerne vil se Mig med andre øjne; kærlighed og retfærdighed vil atter engang herske, og vold skal ikke længere høres;
i dag nærer Jeg Mine lam på denne måde, og Min Ånd bringer åndelig føde til de fattige for at forbinde knuste hjerter og atter engang minde dem om – at Herrens Hjerte er lutter tilgivelse, kærlighed og ømhed; et Hjerte, der kan iklæde jer Sin Herlighed, et Hjerte, hvori I kan finde trøst; Jeg bringer frelse til hvert eneste hjerte, der er åbent; hvis Jeg i dag har irettesat jer, skyldes det Min store Kærlighed til jer; Mit Hjerte bløder af sorg over at se jer i denne mørkets time, I, der er kastet ned i jeres synders mudder; Jeg vil redde jer, men kun, hvis I angrer og vender tilbage til Mig; ic