29. april 2006
Oh Herre, hvor herligt Dit Navn er
i hele kosmos!
hvad er mennesker, som intet er
andet end støv og aske for Dig,
og alligevel tænker Du på dem?
Hvem er vi, og hvem er jeg,
at Du skulle stige ned
fra Din Herlighed og Pragt
for at besøge mig?
Du har skabt os
en smule ringere end Englene,
klædt os med ære og herlighed …
Du har gjort os til medarbejdere
i Dine Gerninger
og givet os muligheden for at
herske med Dig!
Du har fyldt min sjæl
med guddommelig undervisning,
og mit hjerte flyder over med
glade budskaber;
Du vogtede mig som en hyrde…
Du gjorde min tunge til en
beredt skrivers hørlige pen;
jeg ærer Den,
der skabte mig og alle ting…
frygt ikke; du er det sted, hvori Vi skabte Vor Bolig; Jeg har i sandhed gjort dig til Min pen for at nedskrive det, Jeg siger; ord, der vil blive husket i alle kommende generationer; nåden er blevet øst ud over dine læber for at gøre dig i stand til med ære at forkynde Mit Navn; Jeg har salvet dig med glædens olie, så lad ikke dit hjerte gå på afveje, men lad det støtte sig til Mit husk på, at til sidst vil Jeg sejre; –
den vej, Jeg har valgt til dig, er ikke let, men vær ikke bange; ryst ikke, for Jeg er Herren, og Mit Riges Scepter er et rigtigt Scepter; Jeg vil bruge det til med retfærdighed at løfte eller omstyrte; alle dem Jeg har udvalgt og velsignet med salvelse, er sat på prøve, som sølv bliver prøvet; Jeg prøver dem med ild for at gøre deres munde værdige til at forkynde Mine Ord; føl dig elsket af Mig … og glæd dig nu, for Jeg har Selv prædiket for dig i Mine Sale; glæd dig! for Den, der synger dig salmer, er netop Den samme, som skabte alle ting; som skabte dig, og som er før alle ting, og gennem Mig opretholdes alle ting;
Jeg er Hyrden1 for Min flok,
det Mystiske Legemes Hoved,
som er Kirken;
Mit blod blev ikke udgydt forgæves, men ved at udgyde Mit blod på Korset forsonede Jeg alt og alle med Mig Selv; Jeg skabte fred for dem, der bor på Jorden, så vel som for dem, der bor i himlen;
Vassula, Jeg har ikke talt i fabler, men sagt Sandheden; det, der er rigtigt, burde forkyndes; forkynd Mine Ord alle vegne for Kirkens skyld, lad Kirken få gavn af det, Jeg har sagt, og af Mit Hellige Hjertes uudgrundelige rigdomme; Mit Ord vil oplyse hjerter, og styrket af Min Ånd vil deres hjerter vende sig til Mig; mist aldrig håbet og tvivl aldrig på Mit kraftfulde nærvær;
åh! Jeg plantede Mine Ord på en tiltalende plads! hvor godt det er at samle Min frugt i denne jord! Jeg vil i denne jord forøge Mine altre og mangfoldiggøre Mine helligdomme; Min Vassula, sig disse ord til Mig:
`Herren er mægtig,
Han har gavmildt givet til de fattige,
Hans Retfærdighed varer
til evig tid;
Herren bevarer de ringe;
Han ydmygede mig og frelste mig;
så hvad skal jeg nu give Herren,
for alt det, Han har givet mig?´
– du kan give Mig jævnbyrdighed i kærlighed; Kærlighed for kærlighed; hold Mine Bud og følg dem; husk på, du er blevet udvalgt for at glæde Mig med dine ofre for Mit Hus; Jeg er dit liv, og Mit Nærvær lovprises gennem dig, ved at du tager del i Min plan; – elskede, Jeg er din Ven, tvivl aldrig, fred … ic
