27. marts 2002

Jeg har lært af Dig, Herre,
at vor forstand aldrig kan stige op
til himlen ved vores egen kraft,
men at det fuldstændigt afhænger
af Helligånden,
og det er kun ved nåde
at vor forstand kan blive løftet
og tillade os at se ting,
som intet øje har set,
og således trænge ind i
vor Treenige Guds mysterier …

Da tillader Du i Din Godhed
og uendelige Barmhjertighed
alle, som ønsker det,
at følge Dig på dydernes vej
og gå side ved side med Deres Majestæt,
medens Din Mund ytrer
guddommelig kundskab
fra Visdommens Fontæne;

Hvem er nogensinde steget op
til skyerne af sig selv?
Hvis der er en,
lad ham komme frem
og fortælle mig hvordan …

Salig er den, som ydmyger sig selv,
han vil blive løftet op i højderne
for at se Gud …

fred være med dig, Mit barn, hør Mig; alt, hvad du har sagt, er sandt; ingen kan af sig selv oprejse sig, med mindre Jeg løfter ham ved nåde; og lyt nu: har Jeg, eller har Jeg ikke, oprejst dig til frit at kunne gå ind og ud af Mine himmelske Sale?

Ja, det har Du, Herre …

har Jeg ikke siden gjort dig til Min harpe for at spille musik for alle lande og vække dem med velklingende sang?

Ja, det har Du, Kristus …

for at komme dem til undsætning, som Jeg elsker, har Jeg ikke talt i poesi til dem for at frelse dem, eftersom Jeg ved, at et menneske ikke holder længere end græs, ikke længere end de vilde blomster, og at de fra det første vindpust er fuldstændig færdige, og oh, Jeg ønsker ikke at miste ham …

har Jeg ikke kronet dig med kærlighed og ømhed og fyldt din mund med honning1 og udgydt hellig salve overalt over dig?

Jo, det har Du, min Gud …

så sig Mig, Min elskede, hvorfor har du en skygge for dit øje?2 intet ondsindet scepter har hersket over denne arv3 … Jeg har altid ladet Mine bedste venner vandre ad ujævne veje, og nogen gange, så de må få fordel af Mit selskab og Min medfølelse, tillader Jeg dem at være forladte og ensomme uden nogen til at gøre dem følge …

Mine bedste venner glæder sig over Min gunst; de er Min skabelses mesterværker, for deres ansigts skær stråler som safirer, og de forskønner Min Kirke med deres stråleglans og ligeledes hele kosmos; Mine bedste venner er så uvurderligt dyrebare for Mig at, åh …4 Min gunst er så stor mod dem, at Jeg ikke kunne udholde at se dem plaget, eller at nogen kastede sten på dem;

måske du tænker, at Jeg er ufølsom, indhyllet i sådanne tykke skyer, for tykke til at indtrængende bønner og råb om hjælp skulle kunne nå Mig, men det ville være fuldstændig fjollet fra Min side, hvis Jeg ikke ville jævne deres vej! har du intet lært af Min undervisning? så tag og fortæl dit hjerte, hvad du har lært, sig: ”min portion er Kristus, men ligeledes Hans Kors og efter samme målestok;”

Jeg ydmyger dig ikke, tværtimod, Jeg løfter din sjæl, så den kan stige op i himlens højder for at se ting, som intet øje har set; Jeg er den, som har fået dig til at gå i Mit Lys; du behøver ikke at være en fagmand eller en filosof for at forstå alt dette! Min bedste ven og velduftende træ, Jeg har givet dig en god portion af en sjælden nydelse; det var absolut nødvendigt for din udvikling … lyt nu til Mig, og skriv disse ord:

etablér vore Beth Myriams overalt, hvor du kan; opløft de nedtrykte og hjælp de forældreløse, beskyt Mig, red Mig fra rendestenen, giv Mig tag over hovedet og giv Mig at spise, løft af Min byrde og udmattelse, støt Mig og anspor Mig; alt, hvad du gør for den mindste af Mine brødre, det gør du for Mig…

Jeg velsigner alle, som støtter Mit liv, må de forblive dydige og kærlighedsfulde,

Jeg er med jer … ic;


1 Herren fortalte mig, at ”honning” står for ”Kundskab”…
2 Det sidste par dage havde jeg følt mig nedtrykt, jeg følte Korsets tyngde; Jeg følte, jeg blev sønderrevet af alle, der var rundt omkring mig …
3 Med andre ord: ingen havde tilladelse at gøre mig ondt (arvdelen) siden jeg tilhørte vor Herre … så hvorfor beklage sig?
4 Herren lænede sig fremad, medens Han lagde Sin højre hånd vidt åben over Sit Hellige Hjerte.