29. august 1998
Nådefulde Herre,
kom til mig!
Dødens bånd var hele vejen rundt om mig,
men Du steg ned fra himlen
på Din herlighedsfulde måde,
og med Pragt
og i Din kongelige gavmildhed
befriede Du mig;
Jeg havde hænder, men de kunne ikke føle,
fødder, der ikke gik,
et hjerte, der ikke bankede,
og ingen lyd kom nogensinde
fra min strube for at prise Dig;
Og alligevel, i Din trofaste Kærlighed,
menneskehedens elsker,
Dine skabningers Brudgom,
lænede Du dig hele vejen
fra oven ned mod mig,
den uværdige, for at genoplive mig
og forvandle mig til en sang
for Dig og Dit Hus;
Se hvad Du har gjort ved en synder,
uden at betænke Dig på,
at Du kunne risikere
at gøre Dit Værk ringere;
Du har klædt Dig Selv i mig,1
så Du kan vise mig frem i Dine Sale;
og med stor jubel
underviste Du mig i Dine forskrifter;
Du underviste mig i, at Retskaffenhed
skulle være min stav
i kampen på Din side;
I Din Godhed
lod Du mig trænge ind i Dine motiver
for at blive i stand til
at forstå Dine metoder;
Du har indfattet mig i Dit Hjerte,
en gestus for trolovelse,
så at Du og Jeg kan glæde os
i Din Guddommelige Kærlighed;
Du lærte mig
at gå ind i Din Glæde og at elske Dig,
så når jeg taler om Dig,
så vil jeg tale om Din fantastiske Kraft
og fortælle om Din Storhed
og Din gavmildhed.
oh, Vassula, syng for Mig og vær også Min harpe;
i Min Kærlighed har Jeg givet dig liv; og våger med Min omhu over hvert eneste åndedrag, du tager; Mit Ord er Liv; kan nogen som helst sige:
“Gud har ikke grebet ind;”
i nådens lys har Jeg tilsløret dig, så du ville blive Min og uophørligt have Mit Hjerte i dine tanker;
ulig andre, der modtager Mit Ord som en gave, og som Jeg besøger, når Jeg vil, har Jeg givet dig en unik gave, den at kunne kalde på Mig, når som helst du ønsker det; forstår du? Jeg har givet dig dette særlige privilegium i rimeligt forhold til den opgave, Jeg har betroet dig, og i forhold til den byrde, Jeg har lagt på dig;
kan du se, hvordan Jeg har udregnet alt, da Jeg planlagde dette? ikke at du i dig selv er kvalificeret til denne den allerædleste opgave at genoplive og forene Mit Hus; alle dine kvalifikationer kommer fra Min rundhåndethed, de kommer fra Mig; Jeg har gjort dig til karret, som rummer denne umådelige skat, skrøbeligt, men åbenbart, at en sådan overvældende Kraft ikke kommer fra dig, men fra Mig, din Gud; Jeg bor i dig, det er derfor, der ikke sker nogen svækkelse fra din side;
har Jeg ikke ret til at bruge dig som en påmindelse om Min Barmhjertighed for resten af jer?
Du inviterede mig til Dit Festmåltid …
Jeg har inviteret dig til Mit Festmåltid, og gennem dig, mange andre …
Jeg er bundet af de løfter, jeg har givet dig,
og jeg ønsker at betale
min gæld af taknemmelighed
og arbejde trofast for Dit Hus;
for Du har ikke kun frelst mit liv
fra døden, men Du har
i Din Kærligheds dårskab tilladt mig
at gå frit i Dit Nærvær,
når som helst og i hvilken som helst time
på dagen og bade mig i Dit Lys;
Du har bundet mig
med bånd af Kærlighed og Venskab og
trykket mig ind mod Dit Hellige Hjerte,
så ingen dødelig længere kan
bryde denne guddommelige forening;
i Din overstrømmende Kærlighed,
har Du gjort mig stærk som et tårn
mod dem, som stormer over mig;
rædsel overfalder dem ved højlys dag
ved lyden af Din Hellige Ånd,
Min Ledsager og min Glæde …
Min søjle, som støtter Mit Kors af Enhed, du skal udstråle lyset fra Kundskaben om Min Herlighed, udstrål i dette mørke lyset fra Min gavmildhed, og frygt ikke; Jeg har skænket salvet olie i din mund, så du kan tale for Mig; vær Min kirkesanger, altid i godt humør; syng for denne generation ved at rejse rundt i verden, og sæt altid din lid til Min Nåde;
lad alle dem, som af nåde var kaldet til at læse denne Kærlighedshymne og ført til at smage denne skjulte manna, blomstre, medens de stadig er i deres eksil;
Jeg skænker helliggørende nåde til alle dem, som er blevet kaldet til at læse Min Kærlighedshymne med et bodfærdigt hjerte; må deres hjerte betragte Min Storheds herlighed og Min faderlige Kærlighed og i Mig se ikke blot en Almægtig Gud, men også en Godhedens Gud, den mest elskende og fortrolige Ven; må deres ører høre Mit Hjertes suk og stønnen og blive overbevist om Min Mildhed;
Jeg har sat en vagt2 ved din side, en vogter ved dit hjertes port for at holde øje med, at der ikke kommer nogen ubuden gæst, som afleder dig fra din opgave;
når du taler, Min elskede, så hold dig altid til sagen; ja, gentag alle Mine ord, men med få ord; indsæt juvelerne, Jeg har givet dig, i hvert et hjerte; lad alle vide, at Mine Samtaler er mildheden selv;
Jeg er med dig; ic;
