12. august 1998
(efter at jeg havde bedt de tre bønner;)
oh, barn! barn af Faderen, Sønnen og Helligånden! Jeg, Jesus står1 foran dig; Min glæde og Min have, hvori Jeg har bygget Min himmel2;
på grund af at dagen har nærmet sig, hvorpå alle de, som gør oprør mod Min Guddommelighed, skal blive tilintetgjort3 og få fjernet de sidste medhjælpere, sender Jeg dig til et land,4 hvor du vil række dine knopper hinsides havet; Jeg sender dig til et folk,5 som i jeres tid gør modstand mod alle Mine Guddommelige Kald, og som i deres nat i et øjebliks tåbelighed sagde: “vi må gøre noget for at lukke munden på denne kvinde;” Jeg vil sende dig derhen, Min elskede, hvor Mit Hjerte fortsætter med at græde som en fløjte for dem … Jeg vil sende dig til dem, så at oliventræet endnu engang vil frembringe sin oliven og vinstokken sin frugt;6
O vagtmand7 over Tårnet! hvor meget længere vil du mætte dig med dit bytte? men alle dine hadefulde trusler vil blive forgæves …8 og du, som brænder røgelse til Dyret, hvordan kan du komme til Mig og gå ind i Min Helligdom og præsentere dig foran Min Trone og sige: “Jeg er sikker, og jeg har magt til at omvælte hvilket som helst kongerige; jeg er tryg ved at fortsætte med at begå alle disse afskyeligheder; ingen har set mig;”
Jeg har; Jeg har set dig, og Jeg vil vise dig frem for alle lande … se, hvordan du med din stammes løgnagtige pen forfalsker Min Lov og Min Indstiftelse af Eukaristien! kan du stadig sige: “Kristus kan ikke se?” hvordan kan det være, at du, som siger, “jeg ser”, ikke kan se eller genkende din Frelser og din Arv? selv en muldvarp ser bedre end dig og genkender sit hul;
kom og anger, eller er du ude af stand til at angre? lad dine øjne løbe over af tårer og anger; kom og anger af hele dit hjerte, og Jeg vil blidt rette dig og tilgive dig alt det, du har gjort;
hold op med at gøre Helligånden bedrøvet; Jeg hader stolthed og arrogance, men hvis du angrer, så vær ikke bange; ser du? din Frelser rækker Sin Hånd ud mod dig; Den Hellige, som gav dig dit præsteembede og smykkede dig med en kongelig messedragt, udstyrede dig med bemyndigelsens symbol til at passe sin flok, fortæller dig nu som en fader fortæller sin søn: “fra Dyrets område, Min søn, arver du intet, men fra Mig, din Herre, vil du få evigt Liv: Jeg er din del og din arv;”
vil Jeg høre disse velsignede ord fra dig:
“jeg jubler af glæde over Min Herre; min sjæl fryder sig over Min trefoldigt Hellige Gud, for Han har klædt mig i frelsens klæder, i Sin Guddommelighed har han klædt mig; og som en brudgom, der smykker sin brud, har han kronet mig med en krans, der aldrig visner; som en brud smykket med juveler er jeg blevet udstyret med Hans juveler; lad min Gud nu, i Sin Treenige Herlighed, glæde Sig over mig; lad Foråret9 blomstre i mit hjerte og i mine knogler; oh, hvor min sjæl glæder sig i Hans Guddommelighed, som vil blive symbol for min guddommeliggørelse;
Du, som hvert år pryder Jorden og genopfrisker dens tørhed og forvandler den til et blomsterbed i hver en farve, kom og pryd mit hjerte og forvandl det til et forår, så alle engle vil glæde sig og sige, “se! han har Jahves Forår i sig! alle skabningers Brudgom kan nu gå ind i Sin have, i Sit Paradis; Herrernes herre kan nu glædes over ham og med beundring se på Sit Eget spejlbillede; skønhed og herlighed tilhører den Allerhøjeste; Herlighedens Klædning,10 tøv ikke med at klæde dit barn i Kongelig purpur;”
vær mig nådig og hør mig og udfri mig fra mit umådeligt elendige legeme, der var mit kejserdømme, og som holdt mig fanget her i denne verden og ved dens ejendele; her kommer jeg nu frem for Din Trone for at give Dig mit hjerte,11 det eneste, jeg ejer, som tegn på min kærlighed; oh henrivende Brudgom, forvandl mit hjerte til et rent hjerte og guddommeliggør mig ved din Hellige Ånds guddommelige kraft, Hjælperen, den Guddommelige; lad Ham lyse inde i mig nu ligesom en Parusa,12 og min sjæl vil leve og også herliggøre Din Treenige Guddom;”
så vil Jeg, Jesus Kristus, svare dig og sige: “Jeg vil belønne din ydmyghed ved at lade fortabelsen æde sig selv; hun vil ikke mere være din mørke ledsager, for du har nu erstattet ondt med kærlighed, byttet mørke med lys; og skønt du vil forsætte med at leve i dit kød, så vil din ånd gå rundt i himlen, og dit hjerte, som du har givet Mig, vil holde sit bryllup; ja, Mit barn, for som brudgommen glæder sig over sin brud, sådan vil din Gud og Alt glæde sig over dig; Grænseløs Godhed vil være din slægtning fra og med nu;”
… og du, Min Vassula, Jeg siger dig: Jeg vil sende dig til dem på det fordelagtige tidspunkt, og du vil vise dig frem; Jeg giver dig nu fri, Min glæde, så du også kan udføre dine andre pligter;
jeg ville ønske jeg kunne have været
ligesom Maria og ikke som Martha;
jeg er lykkelig, når jeg sidder hos dig,
Den henrivende,
jeg glæder mig og fester i Dit Nærvær
beklag dig ikke, Vassula, glæd dig i Mig; hør, vil det trøste dig, hvis Jeg fortalte dig, hvordan Jeg i denne uudsigelige Kærlighed, Jeg har til dig, har indfattet dig som en smaragd i Min kongelige krone? vil det trøste dig, Min Egen, hvis Jeg fortalte dig, at du er Min krans af velduftende blomster, der aldrig vil visne, eftersom de pryder Mit Hoved, og at du er som en koncert for Mig med den sødeste musik i Mine Ører? ville det trøste dig, hvis Jeg fortalte dig, at du er blevet Min åndelige trone, og at Mine besøg hos dig er som en duft af en fin parfume givet til Mig?
et gavmildt hjerte er, hvad Herren behøver; der har været så mange øjeblikke, hvor Mine Øjne udelukkende var rettet mod dig og kun for din skyld; åh, Vassula!
Oh, min Allerhøjeste Herre!
Mine øjne er fæstnet på Dig;
hele mit sind såvel som mit hjerte …
Du har i sandhed erobret mit hjerte
i Din Guddommelige Kærlighed
og Din kongelige gavmildhed.
og du Mit;
Du er min eneste glæde!
og du, Min Vassula, du er Min eneste glæde, når dine øjne søger Mig med brændende iver, med glød og med kærlighed … at have Mig i dit hjerte, er Liv;
Livet er Dig …
Mit Værk,13 skjul dig i Mig, og glæd dig i Mig, gå så ind i din Frelsers glæde; Jeg, Herren, vil åbenbare mere af Mit Hjerte for dig;
kom; Jeg velsigner dig;
