27. september 1995

Mit blik ser ind i Natten,
så snart, Du kom til mig, Du Hellige,
skyndte Du dig
at kaste Dit slør over mine øjne,
for det er det, der behagede Dig,
Faderens elskede Søn,
så jeg fuldstændig må afhænge af Dig
og være som et stykke legetøj
i Din Mægtige Hånd. Og lige siden
har jeg været landflygtig for Din Skyld.

Det behager Dig at vælge min sti,
så Du og jeg går sammen,
jeg, der klynger mig til din kappes søm
af frygt for at miste Dig,
og Du, som en Konge blandt Sin hær,
Du leder mig hvor som helst, Du ønsker.

Og på vor vej,
rejser misundelige mennesker sig
for at afbryde vor dejlige rejse;
de lægger deres hænder på mig
for at flå mig i stykker, men Du
løfter i din prægtige stil min sjæl
og bærer den op for at flyve med vinden
sammen med Dig,
så fejrer Du og jeg Din Styrke;
og i Dine smil, i Din barnlige glæde og fryd,
bliver vi forenede i vort venskab og arbejde.

Du kommer på tværs af vore forfølgeres
planer, medens Din Mund synger
sange om befrielse for mig.
Du åbner Dit Hjertes dør,
så jeg kan træde ind i Det
og skjule mig derinde i Dets dybde.

Min sjæl fryder sig i Herren. Han
har magt til at forme hvert eneste hjerte med Sin trofaste Kærlighed.
Når min sjæl er modløs, venter Du ikke,
men Du viser Din kærlighed
i din iver efter at omfavne mig
for at opmuntre mig.

Dit blik, Faderens Elskede Søn,
har alle evner der skal til
for at forvandle enhver sjæl
fra en tragisk sang
til en inspirerende hymne.

Ja, Herre, på enhver måde
kan Du forvandle Dit Folk til en Højsang, idet du forandrer deres rytme,
så den bevarer Din Stemmes tone,
for Du foragter aldrig nogen,
men står altid ved vor side og overalt.

Min Glæde, tilbed Mig! du er i forbindelse med Mig, med Min Ånd og med Min Fader; bring dette Barmhjertighedsarbejde, Vi har givet dig, med dig til hele verden sammen med din rådgiver;

Jeg ønsker ikke at falde i åndeligt forfald, og trække min opgave i langdrag. Jeg er i den mørke Nat.

det, der rækker ud over din evne¹ og din styrke, skal du ikke tage dig af, for det, der mangler, vil Jeg fylde efter; giv Os så meget, som du kan, bemærkede du ikke?² at skønt du er intet, blev Jeg set på dig;³ medens du var bekymret, var Jeg fremgangsrig; under dine store prøvelser strømmede Mine Skatte ind i mange hjerter; ville Jeg gøre disse ting⁴ ved dig, hvis Jeg ikke elskede dig? og Jeg har til hensigt, at fortsætte med at holde Mit slør for dine øjne, så du ikke vil have nogen mulighed for at gøre Mig ked af det ved at blive hovmodig; det er sådan, Jeg behandler Mine udvalgte sjæle, for at de skal blive lydige og selvudslettende; Jeg er Konge, og Jeg bestemmer over dem, så de opnår fuldkommen godhed til ære for vor Treenige Hellighed, og som Jeg engang sagde til Mine disciple, siger Jeg også til jer:⁵ nu da I ved dette, så vil saligheden blive jeres, hvis I handler i overensstemmelse dermed;”⁶

din Jesus som elsker dig; ic;