6. oktober 1992
Herre,
Da Dine ord kom til Mig, slugte jeg dem.
Du har givet mig denne himmelske Manna
for at holde mig i live
og hvert Ord Du udtaler er min glæde
og dit frelsende bevis på Din Kærlighed,
Dine Ord er min sjæls glæde, mit bæger
af trøst og mit hjertes betagelse.
Verden har ikke arvet noget andet
end Bedrageri,
men Dine Ord fra Din Mund
fratog verden den arv
og alt, hvad den består af.
Husker Du, hvordan jeg stod
nær ved Dig, lovløs og nøgen?
og alligevel, i stedet for at udstede
en ulykke til gengæld for min
forfærdelige og foragtelige opførsel,
gennemtrængte Din tale disse lag
af tykke mørke skyer,
og som en konge erobrer en by,
erobrede du mig
og satte Din herligheds Trone på mig.
I min ødemarks udtørrede land
lod Du Din Kilde springe frem
med levende Vand, og Du viste mig
Din gunst, og at jeg derefter ville
få tilladelse til at vandre sammen med
Jeg ER.
ja, datter, Jeg har aldrig befalet dig at synde, forstå hvem det er, der taler til dig, og hvem der står nær dig! Jeg har vist dig, og jer alle, Mit Hjerte; Jeg er kommet for at rykke alt det op, som verden har sået: bedrag efter bedrag, en høst af Falskhed! Døden kryber ind under jeres døre og finder sin vej i stilhed ind i jeres rum,1 og gør Mine kære højtelskede til lig, udskilt som avner efterladt af mejetærskeren og ingen til at samle dem sammen.
Mit Legeme bliver dagligt pisket af alle verdens synder og, Min lille budbringer, din Herre, som taler til dig nu, siger dig: Jeg tørster efter kærlighed; elsk Mig og trøst dette Hjerte, som er så uelsket og så fuldstændig misforstået! bed for synderne …
Herre, vor Hyrde,
kom og saml Dine lam,
det ene efter det andet ind i Dine Arme;
og hold dem tæt ind til Dit Hellige Hjerte.
Alt kød er svagt, min Herre, og Du ved det,
men, iblandt dem er der et antal gode mennesker
Vassula, intet menneske er godt, kun Gud …
Der findes et antal gavmilde sjæle
hvis gode arbejde ikke burde glemmes.
Jeg ved, at ingen kan forherlige Dig,
som Du fortjener,
men i vor svaghed
og for Din Kærligheds skyld,
vil Du ikke fremskynde
Din Tilbagekomst, O Store Gud.
og forny Din Helligdoms mure?
I skal blive genopbygget!2
barn, du som har Min nåde, Jeg har gjort dig til en trussel mod Mine fjender, disse gartnere har plantet færdigt, og de vil samle og spise deres egen frugt …3 sig frem!
O, Herre,
Du har skabt himmel og Jord
med glæde og stor magt.
Du har skabt os med stor glæde
Og elsket os med en evig kærlighed.
Lad selv Dine fjender længes
efter Din Ømhed.
Lys i hvert hjerte og omvend
ALLE hjerter af sten til Dig…
Jeg skal også udgyde Min Ånd over dem, Min Vassula, rebellen skal forvandles til en tro tjener, ivrig efter at tjene Mig, ivrig efter at tilbede Mig; Jeg skal vise Min Hellighed i ethvert hjerte, og Jeg skal også give dem at spise af Min søde Manna;
kom, lev helligt, for Jeg er Hellig; vi, os?
Ja, min Herre, vi, os …