1. maj 1992

Min Herre Jahve,
min Elskede Fader i Himlen,
Dit Navn er en olie som udgydes;
Du har åbenbaret Dit Navn til mig
ved at komme til mig og frelse mig;
Du opfostrede mig
og bragte mig nær Dig.
Jahve, min Gud, Du har løskøbt mig.

o Vassula, skønt du var et tørt stykke drivtømmer, færdigt til at blive kastet på ilden og blive brændt, kom Jeg i hast til dig for at frelse dig; i Dødens dal fandt Jeg dig, hvilket kastede Mig i dyb sorg; Mit Råb frøs himlen i skræk, selve mindet om dette syn volder Mig stadig dyb sorg, så stor var lidelsen, Jeg gennemgik; Jeg var tålmodig med dig i mange år; Jeg kaldte på dig mange gange, men du ville ikke lytte; men, i Min store kærlighed, lod Jeg dig ikke dø; Jeg har i stedet for vist dig Min Trofasthed i din elendighed; smerterne og krænkelserne, du gav Min Søn, fortærede langsomt Min Barmhjertighed, så stor var din skyld og så mange dine synder, at Jeg var parat til at hævne Min Søns sår ved at ramme dig;

o Vassula, Din Moder til den Evige Hjælp græd ved Mine Fødder, fældede tårer af blod for dig, ja, din Hellige Moder begunstigede dig og trøstede Mig … Mit Hjerte var dybt rørt, og Min vrede forsvandt ved Hendes Tårer; stormen, der havde rejst sig i Mig, lagde sig;

Jeg, Jahve din Evige Fader, har elsket dig med en evig Kærlighed siden den dag, Jeg skabte dig og holdt dig i Mine Hænder; åh, Jeg vil aldrig glemme, hvor lille du var den dag; Jeg sagde: ”Jeg vil drive Krænkeren bort fra mange sjæle gennem denne lille og sarte pige”; derpå indgik du og Jeg sammen en pagt, at du ville arbejde for Fred og ville forkynde, at Min Kærlighed giver genlyd til verdens ende, og at gennem din svaghed ville Jeg komme alle dem til undsætning, der er på nippet til at fortabes, Jeg ville gøre dig frygtløs over for trusler og for krænkere; og gennem dig ville Jeg forfølge og opspore de frafaldne; derpå ville Jeg ved dig bringe din generation til at forsone sig og forene sig;

eftersom Jeg allerede skulle til at gribe ind i Min Fjendes plan, var Jeg nødt til at bringe din sjæl til at tage imod Mig og styrke dig fra begyndelsen; Jeg sagde: ”helliggør dig og fast allerede fra din fødsel, det er, hvad Jeg ønsker; Jeg giver dig ikke lys ved din fødsel1, i tre dage og i tre nætter vil du være i mørket, det er sådan, du vil faste;”

derfor svor Jeg endnu engang at udvide pladsen for Min indtræden i dit hjerte; og som en storm kom Jeg over dig for at ødelægge alt, som sårede Mit Hjerte; Jeg blæste som en blæsebælg på en kul-ild, det var således, Jeg blæste på din sjæl for at oplive flammen, der var ved at slukke indeni dig; Jeg sagde: ”lad din flamme nu blive større i dit mørke for at glæde Min Sjæl, lad din tørke blive som en velvandet have, som et springvand”;

og med en evig Ømhed holdt Jeg dig mod Mit Hjerte, og gjorde dig til Min igen; Jeg sværgede, at Jeg ville forandre dit oprørske og uregerlige hjerte til et sted, Jeg kunne hvile; Jeg lod dig forstå, at Jeg skulle være din eneste Gud, din eneste Kærlighed, uforlignelig og uigenkaldelig;

for at ære Mit Navn fjernede Jeg dit slør, og erklærede åbent for Min Himmelske Sal, at Jeg selv ville kæmpe mod alle dem, som ville bekæmpe og forfølge dig; for nu vil Jeg, din Skaber, blive din ægtemand og din eneste Tilflugt; Jeg vil blive Ham, som har tillid til dig og du til Mig; Jeg ville gøre Mine ord til ild i din mund for at bekendtgøre dem til verdens ende; alt, du har lært, har du lært af Mig; Jeg, Jahve, din Evige Fader, forskønner dig, skrøbelige lille pige; i dette minut bøjer Jeg Mig ned til dig for at løfte din sjæl tæt ind til Mit Hjerte, Min lidelse;

Mit barn, at se Mine børn afvise Min Kærlighed, Min Fred og Mine Nådegader får Mit Hjerte til at krympe sig i Mig; Jeg har brug for sjæle, der vil trøste Mig; Jeg har brug for gavmilde sjæle til at formilde Min brændende vrede; være Min lindring, være Min Himmel; Jeg, Jahve, elsker jer alle;

kom, Jeg vil vise Min Herlighed igennem din betydningsløshed; gør for Min Skyld en ende på overtrædelserne og oprøret; I er alle splittede, og I fejler konstant i at bære enhedens frugt og at leve helligt; er I, og alle jeres brødre, ikke lige for Mig? vil ikke bare én af jer genoprette Min Ære, og genoprette Mit vaklende Hus? vil Jeg blive tvunget til at drage Mit sværd over jer? vil I fortsætte med at afvise Min Helligånd? vil I blive ved med at korsfæste Min Søn? Amen beder hver eneste af jer om at velsigne jeres fjender, at tilgive dem alle og komme og forsone jer med Mig, jeres Gud, så I kan blive i stand til, at forsone jer med jeres brødre, og blive ét enkelt Legeme til Min Ære; kom og slut Fred med Mig;

lad alle høre og forstå Mig ved at læse Mig, forstå hvordan, Jeg, jeres Evige Fader er sønderrevet, hver gang Mine Øje fra Himlen ser tegn, som sønderriver Mit Hjerte, og hvordan Jeg kan besejre den bitre plage, som trænger længere og længere ind i enhver sjæl; Jeg er Amen, og Jeg kan frelse jer, hvis I kommer til Mig;

Vassula, dit kapløb er endnu ikke ovre, men Jeg, Jahve, din Evige Fader er med dig; vær velsignet for, at du tillader Mig at bruge din hånd og din tid; Min Finger er på dit hjerte, så du husker på hvem, som opfostrede dig;


1 Da jeg blev født, var mine øjne holdt sammen, de var lukkede. Jeg åbnede først mine øjne efter 3 dage. Min moder som var fyldt af frygt for, at jeg måske var uden øjne, spurgte og bad til vor helgen Paraskevi (en græsk helgen for øjne) om hjælp, og gav et løfte om at give mig hendes navn Vassula. Paraskevi på Græsk betyder fredag.