20. august 1991
Hvor herligt det bliver
for alle Kristne
at leve sammen som brødre.
Hvor meget større Din Herlighed
bliver ved at se os ydmyge
lovprise Dig med ét hjerte,
ét sind og én røst
omkring et eneste Tabernakel og Alter ️…
men alligevel, når jeg følger Dine ordrer
og vidner om enhed,
bliver jeg ikke forstået eller troet.
Som en møllesten
smadrer de mig til jorden.
Mit barn, den Salvede er din hyrde, og Han leder dig ved at åbne din sti; iklædt Mine Velsignelser er alt, hvad Jeg beder dig om, at videregive den Kærlighed, Jeg har givet dig, til nationerne; tillad Mig at bruge dig, lille sjæl; Abba holder dig i Sine Arme; Jeg Er er med dig; –
se på Mig, hvad vil Jeg ikke gøre for dig … og du, kan du sige de samme ord?
Ja, Herre.
så rejs dig op og fortsæt med at vidne; dit løb er endnu ikke ovre, men tab ikke modet, Jeg er ved din side for at opmuntre dit lille hjerte; dine ankler er bundet til Mine, og Mine Læber klæber til dit øre for at hviske til dig og minde dig om, at du ikke er større end din Guddommelige Mester, du, som blot er Min elev, vil de ikke påføre dig de samme mærker som din Mester, den Første blandt Martyrer?
Min datter, elsk Mig, og Jeg vil fortsætte med at udgyde Mit Hellige Hjertes Rigdomme over dig, hele denne Rigdom, som har været gemt til jeres Tidsalder; Jeg sagde engang, at Jeg fra Mit Hellige Hjerte ved Tidernes Ende vil udføre gerninger som aldrig før, gerninger som vil forundre jer, for at vise Mit Hellige Hjertes strålende herlighed; Jeg lovede, at Jeg ville fremvise Mit Hellige Hjerte fuldstændigt og helhjertet for at tiltrække hjerter, for Mine ord er sødere end honning; alt skal ske til rette tid, stol på Mig; lad ingen bedrage dig, Mit barn, Min Gave har allerede bevist Sin Kraft; – Jeg velsigner dig; – Visdommen vil fortsætte Sit Gode Arbejde i dig;
