12. juni 1991

Herre,
Du jager mine forfølgere
og indhenter dem,
og de kan ikke røre mig;
fremmede1 bejler til min gunst,
men når jeg går til mine egne2
som fattig ved deres albue,
som en tigger i nød,
for at fortælle dem om Dine Undere,
lader det til, at deres ører er forseglede,
så de ikke kan høre
Din Nye Kærlighedshymne.
Skal jeg træde vinpressen alene
og ikke have ét menneske
fra mit folk med mig?

er Min Egen Arm ikke nok for dig? Er Mine Egne Øjne, som våger over dig dag og nat, ikke tilstrækkelig for dig? datter, snart vil Jeg vise dem Mit Hellige Ansigt, Jeg vil oversvømme dit land3 med Min Ånd, og Floder skal flyde over og øse ud; Jeg vil ikke skjule Mit Ansigt for dem … håb, Min Vassula, håb … din Konge vil ikke opgive nogen;

Han skal komme med helbredende salve i Sin Hånd og helbrede jer én efter én; glæd dig, Min datter, fryd dig; Jeg vil åbne deres ører til Min Ære;

kom, himmerigets hemmeligheder er åbenbaret for dig, bed om, at de må åbenbares for dem også;


1 De romersk katolske.
2 De ortodokse.
3 Grækenland.