31. januar 1991
(Vor Hellige Moders Budskab til 23. februar.)
lovet være Herren og fred til jer alle;
Gud kalder jer til Sig; mediter over dette; Gud har kaldt på jer, siden I blev født; født for Ham, født til at elske Ham, født til at behage Ham, født for at vende tilbage til Ham; svar på Hans Kald; Jeg har forsøgt gennem Mine Budskaber her og i andre dele af verden at bringe jer tilbage, med kærlighed, til det Sande Liv i Gud til jeres frelse;
Mine små, ja, Jeg kalder jer små, fordi Herren har åbenbaret Sit Ansigt for jer og ikke for de lærde eller for de kloge; indse også, at det ikke var kød og blod, som åbenbarede jer sandhederne, det nært forestående og nåden i jeres tidsalders Budskaber til jeres frelse, og fik jer til at tro dem, men Faderen Selv gennem Sin Nåde over jer; så hvis din næste endnu ikke er blevet beseglet med Nådens Helligånd, så bed om, at han også modtager denne Nåde til omvendelse og går ind i Guds Rige;
Gud kalder enhver til Sig; prøv at forstå Guds Kald til Fred; Jeg formaner jer til at bede for Fred, vær ivrig efter Fred; velsignede børn, lad Mig fortælle jer endnu engang, at Jeg behøver jeres bønner for Fred, for Jeg tager dem alle og giver dem som en buket forårsblomster til den Almægtige; jeres bønner er ikke forgæves, de er virkelig til Guds ære, de er et bevis på jeres kærlighed;
Satan er meget magtfuld, og hans rasende vrede forfølger Herrens førstegrøde, de som vidner om Jesus; Jesus lod jer i Sine tidligere Budskaber forstå, hvordan Satan prøver at slukke den lille flamme, der er tilbage i denne verden, og efterlade jer uden lys, uden glæde; uden barmhjertighed spotter han al Guds Kraft; uden jeres brændende bønner for Fred vil Jorden virkelig føle, hvad Satan spyr1 ud for at blæse det lille lys ud, der er tilbage i jer;
Jeg er ubeskrivelig bedrøvet; Jeg har bedt for jer alle og vil altid gøre det; børn, Jeg beder jer om at meditere over Vore Budskaber; lev Vore Budskaber bogstaveligt;
Jeg, jeres Velsignede Moder, velsigner jer;