27. juni 1990
fred være med dig;
datter, bed og giv Mig Ære for at have løftet dig fra de dødes verden, for at have tilladt dig at komme ind og leve i Min Verden af Fred og Kærlighed og for at have undervist dig gennem Min blide mesterlige ledelse i fædrenes Kundskab; så fordøm ingen, som stadig ikke kan skelne deres højre hånd fra deres venstre; vær medfølende, som Jeg er medfølende; døm ikke, og du vil ikke selv blive dømt; fordøm ikke, og du vil ikke selv blive fordømt; modstå ondt og besejr det med godt; giv ikke Fristeren fodfæste; sig ikke, at Jeg, din Herre, har svigtet dig; ud af Mine Fem Sår har Jeg givet din sjæl næring! bed for evnen til at skelne; se Min datter, Jeg er Håbet, Jeg er Livet, og Jeg er nær dig! Jeg er den Korsfæstede og din Forløser, som fortæller dig: Min Kærlighed til dig er evig;
velsign Mig og elsk Mig;
(Senere til en besøgende præst:)
fortæl Min tjener dette, skriv:
Min Fred giver Jeg dig;
tag dette tegn som Min Kærlighedsgave; tag Mit Ord og profetér for nationerne; fortæl dem, at “endnu en gang vil Min Ånd blive udgydt over jer fra oven; så skal jeres ørken blive et frugtbart land; retskaffenhed vil bringe fred,”1 en fred som verden aldrig har kendt før; ”Mit folk vil leve i et fredfyldt Hjem,” ja, de vil leve i Mit Hellige Hjerte, for Jeg vil “bevare dem i tryghed”; men inden denne ørken bliver til en frugthave og gode vingårde, skal Mit Åndedrag komme og blæse i denne mørke verden som en strøm af svovl, der vil sætte ild overalt, for at rense denne æra og fuldstændig forny den og forene den til Ét Helligt Folk; dine frafaldne skal Jeg omvende til hellige mennesker og deres sløvhed til inderlighed for Mig, jeres Gud; Jeg skal gøre jer hellige, som Jeg er Hellig; husk på, at min By skal blive genopbygget på dens ruiner; (…)
vær velsignet;