15. november 1988

(I dag følte jeg Jesu Kors på mine skuldre. Jeg følte, Hans Hjerte var fyldt med enorme smerter, som Han dog lider … for verden, som afviser Herren.)

Herre

Jeg er; føl Mit Kors, lad Mig hvile, Mit barn af Lyset; Jeg er så træt, bliv i Min nærhed; Jeg trænger til at blive trøstet i denne forladthed; Min Vassula, hør Mig og skriv;

O skabning! Mit afkom! Jeg er jeres Hellige, men I fordømmer Mig; Jeg har elsket jer i al Evighed, men I foragter Mig; Jeg har befriet jer fra Døden, men I angriber Mig; Jeg ernærer jer dagligt med Mit Brød og fylder jer med Min Vin, men i jeres ondskab krænker I Mig; Jeg tørster efter Kærlighed, men I forlader Mig i Min tørst; Når Jeg ser jer trætte, byder Jeg jer velkommen til at hvile i Mit Hjerte, men når I ser Mig træt, afviser I Mig; Jeg åbner Mit Hjerte for jer og viser jer, hvordan I har såret Det, men i jeres ondskab gentager I jeres stød, I gennemborer Mig igen og igen; Jeg åbner Mine Arme for at ønske jer velkommen og omfavne jer, men I vender jer bort og viser Mig ryggen; fyldt med ømhed åbner Jeg Mit Hellige Hjerte for at varme jer, men når Jeg kommer til jer, smækker I jeres dør i Ansigtet på Mig og efterlader Mig udenfor i kulden;

som en tigger kalder Jeg på jer dagen lang og rækker Mine Hænder ud mod jer for at løfte jer og helbrede jer, men I ignorerer Mig og afviser Mig i stedet for; Mine Øjne og Min Moders Øjne er udslidte af lidelse; Min Krop er plaget til ukendelighed af Sår; alt, hvad Jeg beder jer om, er Fred og Kærlighed, men I afslår at høre Mine indtrængende bønner … Jeg kom først til Mine egne, men Jeg blev igen afvist af dem, foragtet og forfulgt; I forfulgte Mig, og behandlede Mig som en nar, I forrådte Mig…¹ jeres forræderi har kostet Mig alle de tårer, Jeg havde tilbage i Mine Øjne, jeres ondskab har gennemboret hele Evigheden og efterlader selv dæmonerne måbende over jeres ondskab;

åh Vassula … Jeg er kommet af medlidenhed og af stor Barmhjertighed for at advare jer og udfri jer fra Døden; Jeg har ført dig til Mine egne, men de dæmpede Min Stemme af frygt for at komme ud i Lyset og afsløre deres skyld; siden de dæmper Min Stemme og ikke byder Min Sandheds Ånd velkommen, vil Jeg lade deres synder afsløres af fremmede; Jeg vil lade Min Stemme lyde som en trompet fra jeres hustage²

Jeg er blevet budt velkommen af fremmede, som aldrig har kendt Mig; Jeg bankede på deres dør, og de tillod Mig at komme ind; og på trods af deres fattigdom lod de Mig dele deres måltid; de har ikke søgt Mig i deres fattigdom, men de har alligevel fundet Mig; Jeg har vist dem Mine Sår, som Mine bedste venner havde forårsaget, og de knælede ned foran Mine Sår; ved at se Dem, slået af Deres dybde, og af den grusomhed der var påført Mit Legeme, smeltede deres hjerter som voks; græd ikke Mit barn;

Min Stemme vil blive båret af fremmede; når du hører Ekkoet, skal du vide, at det kom fra Mig; Jeg vil blive herliggjort af fremmede, som aldrig søgte Mig, Jeg vil blive æret af dem, som aldrig kendte Mig, og Jeg vil være deres Herre og undervise dem, og Jeg vil fjerne deres fejl; Jeg vil tale fornuft med dem, og de vil forstå Mig; de vil helbrede Mine Sår;

Jeg er Hyrden, og Jeg vil samle Mine lam, som er blevet slået af deres hyrder og spredt; O Vassula, alt dette vil snart blive opfyldt;

kom, hvil i Mig; tillad Mig at hvile i dig; bundet sammen i kærlighed, lad os dele;

Ja, Min Herre.

vi, os;

I al evighed, amen.