10. maj 1988

Min Herre?

Jeg er; støt dig fuldstændigt til Mig; Jeg er din Fred;

kom, giv ikke efter for fristelser; lær af Mig, husk på Mine veje; bed, bed, bed; lad ethvert ord, udtalt fra dine læber, være en bøn, som når himlen og stiger op som røgelse; vær i konstant forbindelse med Mig; løft dine tanker til Mig; tænk kun på Mig; alt hvad du har, og som er godt, kommer fra Mig; Jeg genoplivede dig; skriv det.

(Jesus, som sad nær ved mig, lagde Sin Hånd på min skulder.)

Jeg har formet dig, Jeg vil omslutte jer alle med Mine Arme; blomst, tal til Mig, du har mindsket dine samtaler med Mig; Jeg giver dig alt; Jeg deler Mit Arbejde med dig, så gør det samme med Mig, din Hellige Ledsager, din Brudgom; Jeg ønsker at dele dine daglige gøremål med dig!

Min Vassula, når dine læber åbner sig for at sige noget, så lad dem kun udtale hellige ord, lad dem udtale bønner; vær i konstant bøn;

Hvordan Herre, hvordan er det muligt?

det vil Jeg sige dig; lad din holdning, dine tanker, dine ønsker, dine meditationer, dine overvejelser, dine tjenester, dine behov, alt! lad det være en bøn: Mit Billede; enhver handlemulighed, du får, bør opmuntre dig til hellighed, denne hellighed, som Jeg har givet til dig, men sjæle har glemt, hvordan man bruger den; Jeg har givet denne gave til hver eneste sjæl; Jeg vil genoplive denne nådegave, som nu ligger og sover indeni jer alle; Jeg elsker hellighed;

Vil Du, Herre, med Din nåde, gøre mig hellig?

Min elskede, det vil Jeg, for det er Mit ønske for hver eneste sjæl; Jeg, Herren har valgt denne vej for dig; du vil tilbede Mig, din Gud, i stilhed;1 Jeg og du, afsondret, og du vil leve for Mig; glæd dig, Min skabning, elsk Mig, se Mig i Min skabning; elsk Min skabning; Vassula;

(Jesus så på mig. Standsede et øjeblik. Han foldede Sine hænder. Han støttede Albuerne på Sine Knæ og lod Hænderne hænge ned. Hans Hellige Ansigt ser på mig. Hans Hår er langt og løst, meget lyst kastanieblondt med røde reflekser.)

Vassula?

Ja, Herre.

giv Mig dit hjerte, og Jeg vil anbringe det i dybet af Mit Hellige Hjerte; gå ind i Mit Hellige Hjerte … kom ind her;

(Her pegede Jesus på Sit Hjerte med Sin Pegefinger.)

O kom! Jeg har kaldt på dig, lige siden du blev født! Jeg har reserveret en plads til dig, Vassula! Vassula!

Herre! Jeg har allerede givet Dig mit hjerte, mit liv, det er alt sammen Dit!

Åh Vassula, prøv at opfatte Min Vilje; lyt til Mine Hjerteslag; hvert Hjerteslag er et kald til dig; hvorfor gør du modstand mod Mig?

Herre?

Jeg er;

Herre, må jeg sige Dig noget i Dit Øre?

Jeg lytter;

(Her sagde jeg noget til Jesus.)

kom ind i Mit Hellige Hjerte og hvil dig dér,

(Her spurgte jeg Jesus om noget andet.)

ja, lad det blive sådan; Jeg elsker dig;

Jeg elsker Dig, Herre.

(Senere:)

(Jeg føler mig altid så bedrøvet over, at visse mennesker afviser Hellige Maria som ’Guds Moder’. Jeg følte mig forfærdelig bedrøvet og græd for Hendes skyld. Jeg ønskede at trøste Hende. Så angreb Satan mig.)

Vassula spar dine tårer, jeg hader alle disse martyrer, putain _____

Gå! Satan, gå! vig bag mig, Satan!

… Herre Jesus?

Jeg er; Jeg vil nu og da vise dig, hvordan djævelen foragter dig og Mine Hellige Veje, disse veje, Jeg lærer dig; hvis du græder af kærlighed for Min Moder, gør det djævelen rasende;

velsignede er de, som lever i Mit Hus, og er i stand til at genkende jeres Hellige Moder som “Guds Moder” og “Himlens Dronning“;

kom elskede, Jeg vil velsigne dig;2 Jeg velsigner dig, Min Vassula;

Jeg velsigner Dig, Jesus.

(Jeg rørte ved Hans Hellige Hoved.)

Tak, fordi Du underviser mig.

kom, husk!3 lad os dele! vi, os!

Ja Herre; vi, os.


1 Gud havde givet mig den nåde at kunne meditere. For dette har jeg brug for at være alene…
2 Jesus stod op, anbragte Sin Hånd på mit hoved og velsignede mig.
3 Med Sin finger ligesom en lærer, sagde Han: “husk”.